Panini med serranoskinke, mozzarella og sennepsdressing

Panini med serranoskinke, mozzarella og sennepsdressingPanini med serranoskinke, mozzarella og sennepsdressing er virkelig undervurderet! Det skriver dygtige Anna, der står bag Grødgrisen og jeg altså under på. Gerne to gange. Kombinationen her smager herligt, hvilket vi desuden blev ret hurtigt enige om, efter vi havde nuppet første bid i os. Panini, toast, sandwich - you name it. Det er faktisk også fuldstændig ligegyldigt hvad vi kalder den, men én ting der ikke er ligegyldig er dressingen og turen igennem risteren. Det må ikke undværes(!) - der skal nemlig både noget snasket og sprødt til, før det fuldender oplevelsen. Du kan bruge lige det brød du har liggende. Her snød vi lidt og købte et bagerbrød. Fyldet er meget simpelt, men hvor den klassiske skinke er erstattet med Serrano og skiveosten med mozzarella. Som et twist er hjertesalaten udskiftet med grønkål, og det giver en anden sprødhed, på den gode måde. Spis den til frokost eller til den hurtige aftensmad - begge dele fungerer. Er du desuden er vild med kombinationen af serranoskinke og mozzarellaost kan du tage et kig på denne salat med mozzarella, fersken og serrano der fungere godt til aftensmaden.

{ Panini med serranoskinke, mozzarella og sennepsdressing, 2 pers. }

4 skiver godt brød, evt surdejsbrød 1 kugle mozzarella 100 g serranoskinke 2 stængler grønkål 2 spsk smør 4 spsk sennepsdressing evt. 1 avokado Sennepsdressing 1 æggeblomme 1 spsk grov sennep 1 dl smagsneutral olie salt og peber lidt citronsaft
Sennepsdressing: alle ingredienser, undtaget olie piskes til en homogen masse. Olien blendes i lidt af gangen - du kan sagtens bruge en stavblender til dette. Smør brødskiverne med sennepsdressing. Fordel fyldet, så halvdelen af skinke og ost er ligelidt fordelt i hvér panini. Læg den anden brødskive på og smør en smule smør på toppen, så den får en gylden og sprød skorpe når den grilles. Grill din panini i din toaster/paninimaskine til brødet er sprødt og osten er smeltet. Velbekomme. Panini med serranoskinke, mozzarella og sennepsdressingPanini med serranoskinke, mozzarella og sennepsdressing Panini med serranoskinke, mozzarella og sennepsdressing Panini med serranoskinke, mozzarella og sennepsdressing