Græskar chutney med æble

Græskar chutney med æbleGræskar chutney med æble har længe været på listen over en opskrift jeg ville lave og dele med jer. Det smager nemlig rigtigt godt som både tilbehør til kød, på en varm karry ret eller i en hotdog. Chutney kan laves på mange måder, men da græskaret er i sæson var det oplagt at bruge dette - specielt fordi det også giver en dejlig cremet konsistens. Græskar chutney med æble er en forholdvis sød chutney, hvorfor den vil gøre sig meget gældende ovenpå en mere spicy ret - jeg kommer den selv ovenpå risretter, og det smager rigtig dejligt! Chutney'en her er meget simpel at lave og kræver ikke flere timer. Alle ingeredienser skal blot klargøres og koges op, på glas og på køl. Nemt og simpelt. Spis det fx ovenpå denne kikærtegryde eller kom det som fyld i hjemmelavet pirogger. Ovenpå en hjemmelavet hotdog vil det også være virkelig lækkert! Kun fantasien sætter grænser.

{ Græskar chutney med æble, 1 stort glas }

300 g økologisk græskar, renset vægt 2 små rødløg 3 æbler 3 cm revet ingefær 1 halv rød chili 70 g rørsukker 1 dl æblecidereddike 1 spsk salt  2 spsk karry 2 dl vand
Skær græskarret i grove tern, med skræl på. Det samme med æble. Pil rødløg, og skær dem i fine tern. Riv ingefæren fint. Kom græskar og løg i en gryde med resten af ingredienserne. Kog langsomt op i 20-30 minutter, mens du røre et par gange undervejs, til du har en grov chutneykompot. Den skal altså ikke koges helt ud. Pas på det ikke brænder på. Kom chutneyen på et skoldede glas. Opbevar den på køl, hvor den kan holde sig et par uger. Velbekomme. Græskar chutney med æble Græskar chutney med æble