Svamperisotto med revet parmesan

Svamperisotto med revet parmesanSvamperisotto er en klassisker, som man sjælendt går galt i byen med. Der er ikke så meget at sige - det smager bare herligt! Er jeg ene om den? Risotto er i min optik, generelt en ret, der passer til alle ugens dage - både i hverdagen, men også en ret jeg ville servere for mine gæster i weekenden. Det gode ved risotto er, at det kan varieres i uendeligheder. Når græskar er i sæson bruger jeg det, og når asparges titter frem kommer jeg dem i. Jeg spiser en del risotto. Jeg er stor tilhænger af lækker comfortfood, der ikke kræver den store tilberedning. Og her er svamperisottoen et godt bud - fuld af smag og med rigeligt parmesan. Svamperisottoen her, er dejlig cremet og ligger altså en god bund. Portionen rækker til ca 4 personer, men hvis I er to kan opskriften halveres, medmindre I vil spise retten to dage i streg. Prøv også: risotto med ærter, parmesan og urteolieperlebyg risotto med asparges og gulerødder, eller speltotto med græskar og svampe.

{ Svamperisotto med revet parmesan, 4 pers. }

350 g risottoris 50 g smør 1 finthakket løg 1 spsk olie 2 dl hvidvin Ca 8 dl hønse- eller grøntsagsfond 350 g blandede svampe 100 g revet parmesan salt og friskkværnet peber frisk salvie, timian, estragon eller oregano revet parmesan til servering
Skær svampene i tern og steg dem gyldne i lidt olie. Sæt dem derefter til side. På en pande steges løg klare i smør, uden at de tager for meget farve. Tilsæt risottoris og steg dem med løgene et par minutter. Tilsæt hvidvin og rør godt, til hvidvinsdampen er væk. Tilsæt boullion lidt ad gangen, og rør jævnligt, til risene er lettere møre og væsken er kogt ind - ca. 20 minutter. Tilsæt evt. mere vand, hvis nødvendigt. Tilsæt parmesan, resten af smørret og svampene. Rør godt sammen og smag til med salt og peber. Server med friske urter og evt. revet parmesan. Velbekomme. Svamperisotto med revet parmesan Svamperisotto med revet parmesan Svamperisotto med revet parmesan Svamperisotto med revet parmesan