Brombærtærte med vaniljecreme og friske bær

Brombærtærte med vaniljecreme og friske bærI sidste uge var min veninde Line og jeg et smut forbi Amager Fælled for at plukke brombær, og det blev til en god portion. Vi fandt flere steder med den smarte App "Byhøst" - måske I allerede kender den? Hvis ikke, så kan jeg varmt anbefale at tjekke den ud. Vi fik en god posefuld brombær med hjem, hver især. Det er om at udnytte naturens råvarer. Forrige uge havde jeg også plukket brombær, som resulterede i en dejlig brombærtærte med hjemmelavet vaniljecreme. Jeg lavede den til min mors café, og kunderne var helt vilde med den. Så derfor vil jeg også dele opskriften her på domænet. Bunden består af en mørdej, som du kan lave dagen før. Faktisk er det et godt tip altid lige at have en mørdej liggende, så du altid kan bage tærte, linser mm. Ovenpå er der hjemmelavet vaniljecreme og til sidst en masse brombær - der kunne (efter min mening) sagtens være dobbelt så mange på! Mmh, jeg elsker brombær. Se også: Amerikanske pandekager med brombær og en sundere og proteinrig hvid brownie med brombær.

{ Brombærtærte med vaniljecreme og friske bær }

tærtebund 130 g hvedemel 90 g koldt smør 65 g flormelis 1 æg vaniljecreme 3 dl sødmælk 4 æggeblommer 50 g sukker 1/2 stang vanilje 1,5 spsk. Maizena, juster evt. til 3 dl friske brombær, gerne flere
tærtebund: smuldr smør i en skål. Tilsæt flormelis og æg, og saml dejen forholdvis hurtigt. Stil den herefter på køl i mindst to timer, gerne dagen før hvis du har tid. Tag dejen ud 5-10 minutter før, så du kan arbejde med den. Tryk den ud i en smurt tærteform eller beklæd den med bagepapir. vaniljecreme: Skrab kornene ud af vaniljestangen. Et godt lille tip for at få dem skilt fra hinanden, er ved at tage lidt sukker og blander med kornene. Bring mælk og vaniljen i kog - læg gerne vaniljestangen ved. Pisk æggeblommer og sukker luftigt og tilsæt maizena, men pisk ikke videre. Hæld den varme mælk i æggemassen og pisk samtidig. Herefter hældes blandingen tilbage i gryden, og det varmes op under omrøring. Det må ikke brænde på, så hold øje. Lad det koge et minut eller to - cremen skal være forholdsvis tyk og opnå en cremet konsistens. Bag i en forvarmet ovn på 180˚ i 12-15 min., til bunden er bagt. Lad den afkøle inden du smøre vaniljecremen på. Top til sidst med friske brombær. Velbekomme. Brombærtærte med vaniljecreme og friske bær Brombærtærte med vaniljecreme og friske bær Brombærtærte med vaniljecreme og friske bær