Ny føljeton: små skridt mod en (mere) bæredygtig livsstil

Jeg har længe leget med tanken, om at starte en ny føljeton her på bloggen, hvor fokus vil ligge på en mere bæredygtig livsstil. Det er et emne, som fylder mere og mere i min egen hverdag og netop derfor er det naturligt for mig at inddrage, her på domænet. Med mine små skriverier, håber jeg du vil lade dig inspirere og fortsat følge med. Det vil aldrig blive med en løftet pegefinger, og jeg er langt fra hellig. Men jeg ønsker selv at blive bedre, og denne føljeton skal blot fyldes med gode vibes omkring tips, anbefalinger og inspiration, du kan tage med dig. Diskussioner, erfaringer og kommentarer er kun mere end velkomne – det er jeg sikker på vi alle kan lære af. Små skridt mod en (mere) bæredygtig livsstil Det er ikke helt nyt for mig, det her med den bæredygtige livsstil. Min interesse for bæredygtighed blev for første gang vakt i forbindelse med min uddannelse i ernæring- og sundhedEmnet har taget om sig, og jeg bliver dagligt inspireret til at ændre små ting. Små ting, hvor jeg bliver mere bevidst omkring dagligdagens valg jeg bevidst kan træffe og ændre, for at skabe en balance i mit forbrug, med omtanke for jordens ressourcer. Bloggen kommer derfor, som sagt, til at rumme mere ‘grønne valg’ i hverdagen. At sætte fokus på mindre madspild står mig mest nært på nuværende tidspunkt, da mad og opskrifter er bloggens primære grobund. Men det er også her jeg fortsat vil blive hængende lidt endnu, blot for en start. Det er nemlig (også) sundhed og velvære for min krop, der spiller en rolle for mig i en bæredygtig omstilling. Ét af mine store tilbagevendende forundringsspørgsmål, som jeg også ofte taler med min kæreste om er: “Hvorfor vil vi gerne bruge ufattelig mange penge på en ny telefon, eller en ferie til syden, og i stedet sparer på vores fødevareforbrug, når det netop er mad og hvad vi kommer i munden er noget vi skal tage stilling til flere gange om dagen?”  Kroppen er vores primære, og den som skal bære os gennem resten af livet – på godt og ondt. Den fortjener bedre, (læs: det bedste) efter min mening. Det samme gør miljøet. Men det skal som sagt, ikke være en prædiken herfra, om hvordan du skal leve. Jeg vil blot finde frem til de værdier, hvor jeg kan være med, for derefter at dele dem med dig. Jeg synes ikke vi skal bekymre os så meget om definitionen af begrebet bæredygtig livsstil, men blot fokusere på de simple step, hvor vi stadig kan holde rytmen. Start med små ændringer  Rom blev heller ikke bygget på én dag. Hvad end du kan overskue de små ændringer, om fx at sætte fokus på mindre madspil, skifte plastikken ud med glas, skære ned på kødforbruget, (primært) spise økologi og i sæson eller skifte karkluden ud. Alle step tæller. Vil du være med?