Bærcrumble med valgfrie bær - en sundere dessert

Bærcrumble med valgfrie bær Bærcrumble med valgfrie bær fordi du kan bruge lige præcis de bær du elsker allermest. Du kan altid bruge de bær der enten er i sæson eller bruge de bær, som er på tilbud fra frost. Crumblen er med valgfrie bær og serveret med skyr, som er rørt op med lidt vanilje og saft fra bærrene. Min veninde Michala og jeg blev ret begejstret over vores denne lækre og sundere crumble. Opskriften her er en af de hidtil nemmeste - den er hurtig at bikse sammen, kræver få ingredienser og tager under 1 time. Den er derfor perfekt som en dessert til eftermiddag- eller aftenkaffen. Den kunne også snildt gå, som morgenmad. Det gjorde jeg selv den anden dag, og det var ret lækkert! Bærcrumblen her er lavet med müsli i stedet for havregryn. Den er sødet med dadler, fremfor sukker. Den smager stadig dejlig syndigt - jeg har allerede lavet den nogle gange nu, simpelthen fordi den er SÅ nem. Prøv også andre sundere søde sager.

{ Bærcrumble med valgfrie bær, 6-8 pers. }

75 g dadler 1 dl varmt vand 300 g (frosne) blandede bær, fx blåbær, hindbær 1 spsk kokosolie 150 g valgfri müsli, gerne sukkerfri (evt. glutenfri) ½ tsk vaniljepulver 1 lille nip salt top: en god håndfuld mandelflager Creme 4 spsk skyr eller græsk yoghurt ½ tsk vaniljepulver saften fra lidt frosne bær
Læg de udstenede dadler i blød i det varme vand i ½ time og blend det sammen til en dadelsirup. I en skål blandes 2 spsk dadelsirup med bærerne i en skål. Den resterende dadelsirup blandes i en anden skål med kokosolie, vanilje, salt og (sukkerfri) müsli. Find et ildfast fad frem og fordel bær blandingen heri og kom müsli blandingen ovenpå. Drys med mandelflagerne udover müsliblandingen. Ingredienserne til cremen røres blot sammen. Bages i en 170 grader varm ovn (alm.) i ca. 25 min. til mandlerne har taget en gylden farve. Velbekomme. Bærcrumble med valgfrie bær Bærcrumble med valgfrie bær Bærcrumble med valgfrie bær Bærcrumble med valgfrie bær

TAK, FORDI DU LÆSER MED ♥

Følg også gerne med på min Facebookside, eller Instagram og Bloglovin Kærligst Maria Charlotte