Honningristede nødder med kanel

Honningristede nødder med kanel

Honningristede nødder er, efter min mening virkelig lækkert. Generelt bare ristede nødder, hvadenten de er salte, søde eller krydret. Jeg har længe haft denne opskrift liggende klar til Jer - helt tilbage fra jul, hvor de ellers gør sig ekstra gældende med kanel. Men altså, efter min mening er kanel bare godt, året rundt. De er ret lækre bare at gå og snacke lidt af, eller som et kompliment til slikskålen, fredag aften. Nødderne er meget simple at lave og tager ikke mere end 5 minutter. Det er da en hurtig snack, ikke? Portionen her er ikke så stor, men svarer til et fint glas. Du kan med fordel fordoble opskriften, hvis du vil være sikker på at have nok. Elsker du også kanel, så kig på dette kanelbrød uden mel og raffineret sukker eller kanelsnurrer.

{ Honningristede nødder med kanel }

150 g blandede nødder (fx cashew, pecan, hasselnødder, mandler, valnødder) 1 spsk honning 1 tsk kanel lille nip salt
Varm en pande op til middel varme. Rist nødderne herpå, til de er lettere gyldne. Når de er ved at  tage farve, tilsættes honning mens du rører rundt kort. Sluk for varmen og drys med kanel og salt, og vend det med rundt. Hæld nøddeblandingen på et stykke bagepapir og lad dem afkøle, før de kommes på glas. Honningristede nødder med kanel Honningristede nødder med kanel

TAK, FORDI DU LÆSER MED ♥

Følg også gerne med på min Facebookside, eller Instagram og Bloglovin Kærligst Maria Charlotte