Hjemmelavet fiskefilet med sundere remulade

[caption id="attachment_5421" align="alignnone" width="1100"]Hjemmelavet fiskefilet med sundere remulade Tallerken kan købes lige her[/caption] Hjemmelavet fiskefilet med (næsten) hjemmelavet remulade, på den lidt sundere måde. Jeps, den er go' nok - og så smager det bare så meget bedre, hvis du spørger mig! Jeg elsker fiskefilet. Generelt bare  fisk. Desværre er der ikke mange fiske-retter på bloggen, hvilket er lidt ærgerligt. Jeg spiser nemlig selv en del fisk - ihvertfald et par gange om ugen. Det vil jeg rette op på! Disse fiskefilet er lavet med skærisingfilet, men du kan bruge hvilken som helst fladfisk. Disse filet er blot billigere, men smager mindst ligeså godt. Spis fiskefilet til frokostbordet, her til påske sammen med et par andre retter, fx sund og fedtfattig æggesalat eller kyllingesalat med purløg og kapers. Spis fiskefileterne til en grøn salat eller på ristet rugbrød med hjemmelavet remulade. Jeg kan kun anbefale at lave den selv. Følg opskriften, eller brug den som inspiration til hvad du evt. kan servere for dine gæster. God påske!

{ Hjemmelavet fiskefilet, 4 pers. }

4 skærisingfilet, søtunge eller anden fladfisk fuldkornshvedemel eller hvedemel salt og peber halv olie/smør til stegning citron og frisk dild
Krydr fileterne med salt og peber. Vend dem herefter i mel. Varm en pande op med lidt olie samt smør, og steg fileterne gyldne. Server med et par skiver citron, dild og remulade.

{ Sundere remulade, 1 glas }

4 spsk. pickles (Føtex, Meny, Søstrene Grene) 3 spsk. mayonnaise 1 spsk. skyr eller mere mayonnaise salt og peber
Rør mayonnaise og pickles sammen. Smag til med salt og peber. Velbekomme.  Hjemmelavet fiskefilet med sundere remulade

TAK, FORDI DU LÆSER MED ♥

Følg også gerne med på min Facebookside, eller Instagram og Bloglovin Kærligst Maria Charlotte