Grove chokoladeboller med surdej

skaermbillede-2018-03-03-kl-11-42-29skaermbillede-2018-03-09-kl-22-03-22På studiet den anden dag delte min veninde og jeg en chokoladebolle. Jeg har ikke kunne få den ud af hovedet lige siden, og måtte derfor en tur i køkkenet. Til Jer der følger med her på bloggen, har nok opdaget at jeg er blevet glad for at bage med surdej, hvorfor disse chokoladeboller også er tilsat surdej.

Hvis du ikke allerede har en surdej stående i køleskabet, kan du prøve at følge denne "guide til egen surdej - step by step". Det er ikke så svært, som mange tror. Det kræver blot lidt tid, og tålmodighed. Du er mere end velkommen til at sende billeder til min mail og stille mig spørgsmål, hvis I er i tvivl om noget!

Nu vil jeg dele en surdejsbolle opskrift, som er uden gær. Du kan også prøve surdejsboller med hirse og en hurtig blommekompot, eller nemme surdejsboller uden gær.

Bollerne er til den grovere side, og bagt med fuldkorns speltmel. Bollerne er ret simple at lave, og en god opskrift, hvis man er nybegynder. Du kan også lave chokoladeboller UDEN surdej med denne opskrift.

{ Grove chokoladeboller - bagt med surdej, 8 boller }

1 dl surdej 1 tsk. salt 5 g gær 3 dl koldt vand 3,5 dl fuldkorns speltmel eller grahamsmel 2 dl økologisk manitoba hvedemel, finax 100 g mørk chokolade
OBS! Jeg bruger en røremaskine. Jeg startede min process omkring kl 18. Rør surdejen og gær ud i vandet og tilsæt salt. Tilføj de to meltypert og rør dejen på langsom hastighed, til al melen er fordelt – den skal være uden klumper. Hak chokoladen groft og tilsæt. Sæt derefter hastigheden næsten helt op og ælt i ca. 12 minutter til du får en glat og smidig dej* * Det er vigtigt at dejen bliver æltet godt, så væsken bliver absorberet af melet. Under æltningen dannes der et glutennet i dejen og denne proces er vigtig, da det er dét som holder på luften, når dejen hæver. Man får altså derfor et mere luftigt og fugtigt brød, når dejen er æltet godt. Du ved at dejen er god, når du kan strække et stykke dej, uden at det sprækker – ellers skal det æltes noget mere. Din dej skal plejes Dag 1: Smør en bøtte (jeg bruger denne firkantet) med olie og hæld dejen heri. Lad den stå på køkkenbordet i 4 timer ved stuetemperatur, mens du én gang i timen laver foldninger. Dette gør du ved at hive op i dejen og folder den ind over midten. Lav 3-5 stykker. Efter de 4 timer, sættes dejen på køl natten over (gerne 10 timer) - den må gerne stå længere! Dag 2: Tag dejen ud af køleskabet næsten morgen. Skru ovnen op på 250 grader, og lad ovnen varme op i 30-60 minutter, til den er helt varm. Vend dejen ud på et meldrysset bord og skær dejen til boller. Hak dejen ud i ønskede stykker og sæt dem forsigtigt på et bagepapir – pas på ikke at hive for meget i dejen, da luftboblerne skal bevares. Drys evt med lidt mel henover, for et flot udtryk. Bag bollerne ved 250 grader i ca. 12-15 minutter til de er lettere gyldne. skaermbillede-2018-03-03-kl-11-36-38 skaermbillede-2018-03-03-kl-11-36-19