Greenie m. spinat & avokado

Morgenmaden ér det bedste måltid på dagen, ihvertfald for mig! Jeg synes selv, at jeg er god til at variere min mad - også om morgenen. I dag blev det til en grøn en af slagsen, nemlig denne lækkerhed af en smoothie eller greenie om man vil.

Og noget af det bedste ved lige netop denne morgenmad her er, at jeg kan toppe med alverdens lækre ting!

Opskriften får du her til én portion:

1 frossen banan

3 kugler frossen spinat

1,5 dl mandelmælk

1 tsk vaniljepulver

1/2 avokado

1 tsk Hampeproteinpulver

Fremgangsmåde:

Alt skal blendes. Hvis din blender har svært ved at kunne køre de frosne spinatkugler igennem, så er det en god idé at tø dem op, dagen før.

Top med lige hvad du har lyst til. Jeg brugte Hampefrø skaller, valnødder fra mine forældres have og kokoschips.

//Indeholder affiliate links