Sunde bounty kugler - kun fem ingredienser

fullsizeoutput_2146

Reklame

Julen er overstået, og næste kapitel i bogen er nytår. Som en sidemand til den ellers famøse kransekage når klokken slår 12, foreslår jeg disse lækre bounty kugler.

Det er nok ikke første gang du ser disse lækre og sundere bounty florere på diverse medier - det er nok heller ikke sidste gang. Alligevel har jeg også lyst til at dele min version med Jer. Denne opskrift er nemlig lavet med udgangspunkt i kokos hele vejen igennem - både mælk, mel og sukker.

Opskriften er virkelig nem at gå til - den er en smule tidskrævende, fordi kokosmælken skal nå at skille den fede del fra den kokosvandet.

Vil du fortsætte lidt i de sundere udgaver, så vil du måske også kunne lide: Sundere snickers uden raffineret sukker eller dadelkugler med lakrids og tranebær?

{ Bounty kugler, 30 stk }

1 dåse kokosmælk, den fede del 100 g kokosmel + ekstra til pynt 1 spsk kokosfibermel (kan undlades) 2 spsk kokossukker 1 tsk vaniljepulver 1 plade mørk chokolade, 70% tilsæt evt. lakridspulver, tranebærpulver eller frysetørret hindbær i massen
Du skal bruge den fede del af kokosmælken, så derfor skal du stille din dåse kokosmælk på køl to timer før brug, således mælken kan dele sig i en tyk og cremet del for oven - det er nemlig den du skal bruge. Bland den fede del med kokosmel, kokossukker og vaniljepulver. Rør det godt sammen. Tag massen og form små kugler eller firkantet, som bounty. Smelt din chokolade og vend kuglerne heri (hvis du har tid, kan du sætte massen på køl i en lille time, så er de lidt nemmere at arbejde med). Pynt med kokos, mens chokoladen ikke er størknet. Opbevar på køl. Velbekomme! fullsizeoutput_2145 fullsizeoutput_2147 fullsizeoutput_2144

Tak, fordi du læser med ♥

Følg også gerne med på min Facebookside, eller Instagram og Bloglovin'

Kærligst Maria Charlotte