Sunde blinis med plukket andebryst og peberrodscreme

fullsizeoutput_1e76

Glædelig d. 23 december og lille juleaftensdag - som tiden dog er fløjet afsted denne måned! Selvom jeg ikke har været i den helt store julestemning, så er jeg alligevel blevet det en smule, i løbet af de seneste par dage - måske fordi jeg er hjemme ved mine forældre på landet, hvor vi pynter op til jul, laver god mad og ser julefilm. I min familie har vi altid spist and juleaften. Som regel får vi ikke spist op, og vi gemmer derfor altid resterne til frokosten, næste dag. I stedet for at spise det ovenpå et stykke rugbrød eller i en salat, så smager det virkelig lækkert på en lille pandekage/blinis toppet med peberrodscreme.

{ Blinis med plukket andebryst og peberrodscreme, 6 stk }

2 andebryst eller andrerester fra ét skrov (pillet/trevlet) 2 håndfulde hakket grønkål 2 dl granatæblekerner revet peberrod Blinis 3 stk æg 4 spsk skyr, hytteost eller yoghurt naturel 5 spsk fuldkornshvedemel lille nip salt + peber kokosolie eller smør til stegning

Peberrodscreme 1 dl revet peberrod 4 spsk skyr 1 tsk sød sennep 1 tsk agavesirup eller honning lille nip salt


Peberrodscreme Bland alle ingredienserne sammen, til en peberrodscreme. Blinis Pisk æg, hytteost, mel og salt en skål. Fordel dejen med 2 spsk. dej, pr. pandekage. Steg de små blinis på en pande ved middel varme. Nup en blinis, smør den med peberrodscreme og top med det trevlet andekød. Drys med hakket grønkål, granatæblekerner og lidt revet peberrod. Velbekomme. fullsizeoutput_206f fullsizeoutput_1e79

TAK, FORDI DU LÆSER MED ♥

Følg også gerne med på min Facebookside, eller Instagram og Bloglovin Kærligst Maria Charlotte