Grydebrød med manitoba hvedemel og oliven

Grydebrød med manitobamel og oliven

Jeg har længe gerne ville prøve at lave et grydebrød - både fordi jeg synes det er så fint, men også for at opnå en dejlig sprød skorpe. Det samme gjorde sig gældende for manitoba hvedemelet. Den bedste løsning på dette var at kombinere de to i én - så derfor blev det i denne omgang til dette lækre, saftige og ikke mindst sprøde grydebrød med manitoba hvedemel.

Da jeg ikke selv er indehaver af sådan en fin stentøjsgryde, var jeg så heldig, at min veninde Michala ville bringe sin med til mit køkken. Som en lille ekstra ingrediens tilføjede vi sorte oliven, som en ekstra smagsgiver. Perfekt til tapasbordet, til tomatsuppe eller som sandwichbrød.

Brødet er virkelig nemt at lave og smager virkelig dejligt! Jeg er positiv overrasket over manitoba hvedemelet, og som bestemt ikke er sidste gang jeg skal bage med. Du behøver ikke bruge manitoba - andre typer hvedemel kan også gøre det.

{ Grydebrød med manitoba hvedemel og oliven }

1 stentøjsgryde, ca. 4 L 25 g gær 6 dl lunken vand 1 spsk salt 1 spsk flydende honning 250 g fuldkorns speltmel 350 g manitoba hvedemel 100 g stenfrie sorte oliven (smagsfyldte!)
Opløs gæren i den lunkne vand (her brugte jeg en røremaskine). Når gæren er opløst tilsættes salt og honning. Tilsæt begge meltyper og rør det hele godt sammen, jeg rørte ca. 7 minutter. Til sidst tilsættes de stenfrie oliven, hvor de kort æltes ind i dejen i ca. 2 minutter. Dejen må gerne være til den våde og klæg side. Lad dejen hæve tildækket på køkkenbordet, ved stuetemperatur i ca. 1,5 time. Sæt den tomme stentøjsgryde i ovnen og tænd ovnen på 250 grader. Lad ovnen og gryden blive brandvarm. Tag gryden ud af ovnen, og hæld den bløde dej ned i gryden. Bag brødet i forvarmet ovn ved 250 grader i ca. 35 minutter med låg. Efter de de 35 minutter, tages låget af gryden, og bages videre i ca. 20-25 minutter. Hold øje – ovne kan være forskellige. Brødet skal være let gyldent på overfladen. Brødet kan bankes ud af gryden. Lad brødet hvile i minimum 30 minutter, før det kan skæres. Nyd evt. en skive med smør eller denne Butterbean spread med gurkemeje. Velbekomme.
Grydebrød med manitobamel og oliven
Grydebrød med manitobamel og olivenGrydebrød med manitobamel og oliven

TAK, FORDI DU LÆSER MED ♥

Følg også gerne med på min Facebookside, eller Instagram og Bloglovin Kærligst Maria Charlotte