Saltmandler bagt i ovnen - nemmeste opskrift

Den perfekte snack! Disse saltmandler er ihvertfald altid en sikker vinder herhjemme. Det er bare en lækker snack! Jeg ved min kæreste vil takke mig når han kommer hjem, fordi han elsker dem. De fungere bare godt i flere sammenhænge - i salater, topping på grød, til øl og vin eller bare som de er. Mandler er meget energitætte, hvilket betyder at det heller er den snack du skal spise mest af, hvis du gerne vil holde den slanke linje. Mit eget princip lyder på 1 håndfuld om dagen. Desuden er der også meget salt tilsat, hvilket man skal holde lige igen med. Vi skal gerne kun indtage 5-6 gram dagligt, som svarer til ca. 1 tsk. salt. Jeg bruger selv Herbamare salt, som består af havsalt, økologiske grøntsager og en smule tang. På den måde mindskes mit indtag af salt, uden at gå på kompromis med den gode smag. Så pas på med ikke at smovse for mange af disse banditter, selvom de er lækre!

{ Saltmandler bagt i ovnen }

200 g mandler 4 tsk flagesalt 2 dl kogende vand
Bland alle tre ingredienser sammen og lad det stå og trække i 20 minutter. Hæld vandet fra og bag dem derefter ved 150grader i 25 minutter.

TAK, FORDI DU LÆSER MED ♥

Følg også gerne med på min Facebookside, eller Instagram og Bloglovin Kærligst Maria Charlotte