Bønnedip der smager af den klassiske holiday dip

Bønnedip der smager af den klassiske holiday dipBønnedip der smager af holiday dip, siger du? Jeps, den er god nok! Denne her bønnedip smager (seriøst) af holiday dip – du ved, den man plejer at dyppe chips i om søndagen når man har tømmermænd.. Eller bare når man har lyst!

Jeg lavede opskriften med min veninde Michala og vi var helt oppe og køre over, at vi havde ramt sådan en lækker smag – der tilmed har en lækker cremet konsistens. Jeg vil gerne vove at påstå, at du snildt kan skifte din holiday dip ud med denne sundere bønnedip, hvor du også får lidt ekstra mæthed ud af det.

Denne bønnedip er blevet min nye yndlingsdip, spread eller smørepålæg om man vil. Den er god til det meste, f.eks. i sandwichbrød, en i en bowl med falafel eller fik jeg nævnt chips? 😉 Brug den til det hele! Den er virkelig nem og kræver meget få ingredienser og indeholder næsten kun bønner, som gør den ret proteinrig.

Prøv også: Myntedip med feta og friske krydderurter / Hjemmelavet estragonmayo/estragondressing /Butterbean spread med gurkemeje / Grov oliventapanade / Rød pesto med soltørrede tomat.

{ Bønnedip der smager af den klassiske holiday dip, 1 glas }

240 g kidney beans, kogt – svarende til én dåse
3 tsk balsamico, mørk
1 fed hvidløg
2 spsk vand
lidt peber


Blend alle ingredienserne sammen og smag til med peber.

Skold et glas. Kom dippen i glasset og opbevar på køl.

Velbekomme.

Bønnedip der smager af den klassiske holiday dip Bønnedip der smager af den klassiske holiday dip Bønnedip der smager af den klassiske holiday dip

Hjemmelavet karamelsauce på under 10 minutter

Hjemmelavet karamelsauce på under 10 minutterHjemmelavet karamelsauce er seriøst det bedste, og når det ikke tager mere end 10 minutter at bikse sammen, har jeg ingen undskyldning for ikke altid at have sådan et glas på køl.

Jeg elsker alt med karamel – alt fra is, chokolade med karamel, popcorn med karamel, dulce de leche, i hjemmelavet sunde snickers, osv osv.. Jeg kunne blive ved! Jeg har længe manglet en god opskrift på en karamelsauce, som ikke indeholder alverden eller tager tre timer at koge.

Denne karamelsauce indeholder kun fem ingredienser og tager som sagt, ingen tid at lave. Den er desuden fri for raffineret sukker og mælk. Den kan ikke helt sammenlignes med den populære dulce de leche, som er lavet på kondenseret mælk, men næsten! Konsistensen i denne er nemlig stadig både cremet og tyk. Den fungere så godt på is og grød, i kage, skaffe mm.

{ Hjemmelavet karamelsauce med tahin og havsalt, 1 glas }

3 dl kokossukker
1,5 dl kokosmælk
3 tsk tahin
1,5 tsk havsalt
1 tsk vanilje ekstrakt


I en gryde smeltes kokossukkeret ved medium varme. Tilsæt kokosmælk og vaniljepulver. Rør godt i 2-3 minutter til massen er ensartet. Massen vil være flydende.

Tag gryden af varmen, hæld massen i en skål og rør tahin og salt i. Pisk det hele godt sammen til massen begynder at være mere tyktflydende – det er tahinen der gør, at det tykner. Du kan altid piske mere eller mindre i, alt efter hvor tyk du ønsker den.

Hæld karamellen på et glas. Opbevar det på køl. Når den kommes på køl stivner den fuldstændig.
TIP: kan holde sig et par uger.

Hjemmelavet karamelsauce på under 10 minutter Hjemmelavet karamelsauce på under 10 minutter

TAK, FORDI DU LÆSER MED ♥

Hold dig også opdateret på min Facebookside, eller Instagram og Bloglovin

Kærligst Maria Charlotte

Ovnbagte cherrytomater med krydderurter

skaermbillede-2018-02-09-kl-09-59-30

Ovnbagte cherrytomater – jeg elsker det! Jeg er ikke så vild med at spise tomater rå, men så snart de er tilberedte som her eller soltørrede tomater, kan jeg næsten ikke få nok. Er jeg den eneste der har det sådan?

De ovnbagte cherrytomater er super lækre i salater, eller alene som en snack – måske til tapasbordet sammen med saltmandler bagt i ovnen? Nemme er de ihvertfald at kaste sig ud i, og har en dejlig sødme, som tomaterne fint afgiver, så snart de tilberedes. Jeg håber du har lyst til at prøve dem – jeg tør godt love, at de er stærkt vanedannende.

De kunne også være lækre at erstatte med de soltørrede tomater i denne lækre bønnesalat med soltørrede tomat og salatost.

{ Ovnbagte cherrytomater med krydderurter }

500 g cherrytomater
en god olivenolie
1 spsk sukker
1 tsk flagesalt
oregano eller anden krydderi fx timian, basilikum, chiliflager


Tænd ovnen på 130 graders varmluft.

Skyl cherry tomaterne, fjern stilkene og halvér dem. Beklæd en bageplade med bagepapir og læg de halve tomater herpå.

Drys med olie, således det kommer over alle tomaterne. Du kan også pensle dem. Drys med flagesalt og oregano efter behov.

Bag tomaterne i oven i 1 time og 20 minutter. Lad tomaterne køle af, og nyd dem i en salat eller som de er.

skaermbillede-2018-02-09-kl-09-59-30

One pot nudler i cremet karrysauce med grønt

skaermbillede-2018-02-06-kl-10-36-46

One pot nudler i cremet karrysauce med grønt – en ret, som længe har stået på min liste over opskrifter jeg ville eksperimentere med. Det skulle jeg have gjort noget før, for det blev virkelig lækkert – og både dejlig cremet og velsmagende!

Aftensmaden må gerne gå hurtigt i hverdagen nogle gange. Som de fleste mennesker, så er jeg også helt tosset nem hverdagsmad. Jeg elsker at lave mad, men når dagene er lange med studie og arbejde, så er det rart med en ret, som nærmest kan passe sig selv og hvor der er mad på under 20 minutter. Portionen er stor, og der er snildt til to dage – eller til en lækker madpakke.

Mængden og valg af grøntsager kan du variere som du vil. Jeg kan godt lide de lide grovere af slagsen.  Det samme med pasta – jeg brugte fuldkorn, men du kan også bruge egg-nudler eller lignende.

Retten kan du også vælge at lave med kylling i stedet for kikærter, hvis du er til det. Er du vild med “One-pot-metoden”, så prøv også one pot pasta med salami, svampe og squash eller one pot pasta i cremet tomatsauce med kylling og spinat

{ One-pot-nudler i cremet karry, 4 pers. }

1 stort løg eller to små, grofthakket
2 fed hvidløg, fintrevet
1 dåse kikærter (kan undlades)
1 dåse kokosmælk
4 gulerødder
3 spsk. kokossukker eller rørsukker
1 broccolihoved
1/2 blomkålshoved
1 spsk. rød karrypasta
2 spsk. karry
15-20 cherry tomater
8 dl vand
salt og peber
citronsaft eller lime
olie til stegning
Nudler til 4 personer (evt. fuldkorn)

Topping: Ristede cashewnødder, kokosflager, koriander eller saltede peanuts.


Gør alle dine grøntsager klar. Løg skal i tern, hvidløg fintrives/presses. Broccoli og blomkål skylles og snittes i buketter. Gulerødder skæres i tern, og tomaterne halveres.

Varm en gryde op med lidt olie, til medium varme. Svits løg, hvidløg og karry og karrypasta af i et par minutter. Tilsæt resterende grøntsager (tomater undtaget) og svits yderligere et par minutter.

Tilsæt vand, kokosmælk, kikærter og nudler. Lad det simre, til nudlerne er færdige (alt efter hvilke du bruger) – de må gerne stadig ha’ lidt bid. Tilsæt tomaterne, lige et par minutter før du serverer. Smag til med salt, peber, citron og sukker.

Anret i skåle og pynt med toppingen. Velbekomme.

skaermbillede-2018-02-06-kl-10-38-16 skaermbillede-2018-02-06-kl-10-36-58 skaermbillede-2018-02-06-kl-10-53-22

TAK, FORDI DU LÆSER MED ♥

Følg også gerne med på min Facebookside, eller Instagram og Bloglovin

Kærligst Maria Charlotte

Cremet salat med ris, grønkål og blåbær i tahindressing

skaermbillede-2018-01-30-kl-09-03-26

En cremet rissalat, vendt i tahindressing. Denne her salat er en af de mere snasket af slagsen – salat behøver nemlig ikke være tørt og kedeligt. Tahindressingen gør noget det godt her! Den er ikke kun alene cremet, men har også lidt bid i sig. Jeg kan godt lide, når salater har lidt tekstur. Jeg bruger derfor ofte speltkerner, ris, boghvedekerner eller lign. i mine salater, for også at få lidt mere fuldkorn ind i mit måltid. Det giver mig også lidt bedre mæthed.

Har du en rest ris til overs fra aftensmaden igår, kan du også bruge den selvom den er uden karry. Karryen giver egentlig ikke den helt store smag, men en flot farve som pryder salaten rigtig fint. Salaten er super simpel at bikse sammen.

Er du på udkig efter andre salater med grønkål, så prøv disse: grønkålssalat med fennikel og kakifrugtgrønkålssalat med æbler, feta og valnøddersommerlig grønkålssalat med blåbær. 

{ Cremet salat med ris, grønkål og blåbær vendt i tahindressing, 4 pers. }

6 håndfuld hakket grønkål
2 dl valgfrie nødder
1 rødløg
3 dl brune ris eller almindelig ris
2 spsk. karry
1 tsk. salt
2 dl friske blåbær

Tahindressing:
60 g tahin
½ dl. vand
1 spsk. olivenolie
1 spsk. knust spidskommen
1 spsk. honning
saften fra 1 citron
salt + peber


Kog risene efter pakkens anvisning, og tilsæt karry samt salt. Lad dem køle af.

Rist dine nødder på panden ved svag varme, til de har taget lidt farve. Lad dem afkøle og hak dem groft.

Fjern stokken fra grønkålen og hak bladene fint (jeg købte mit hakket), men ellers kan du komme grønkålsbladene en tur i minihakkeren eller i en foodprocessor.

Snit rødløget i små tern. Skyl blåbær.

Vend grønkål, rødløg, blåbær og karryrisene sammen.

Tahindressing
Kom tahin i en skål og pisk det sammen med citronsaft til en ensartet cremet masse. Det kan godt blive helt grynet, men når du tilsætter vandet, så bliver dressingen flydende og cremet. Smag dressingen til med salt, spidskommen og peber.

Vend dressingen rundt med salaten, og drys med hakket nødder og blåbær. Velbekomme.

skaermbillede-2018-01-30-kl-09-04-11 skaermbillede-2018-01-30-kl-09-03-50 skaermbillede-2018-01-30-kl-09-04-01 skaermbillede-2018-01-30-kl-09-03-15

TAK, FORDI DU LÆSER MED ♥

Følg også gerne med på min Facebookside, eller Instagram og Bloglovin

Kærligst Maria Charlotte

Sunde bounty kugler – kun fem ingredienser

fullsizeoutput_2146

Reklame

Julen er overstået, og næste kapitel i bogen er nytår. Som en sidemand til den ellers famøse kransekage når klokken slår 12, foreslår jeg disse lækre bounty kugler.

Det er nok ikke første gang du ser disse lækre og sundere bounty florere på diverse medier – det er nok heller ikke sidste gang. Alligevel har jeg også lyst til at dele min version med Jer. Denne opskrift er nemlig lavet med udgangspunkt i kokos hele vejen igennem – både mælk, mel og sukker.

Opskriften er virkelig nem at gå til – den er en smule tidskrævende, fordi kokosmælken skal nå at skille den fede del fra den kokosvandet.

Vil du fortsætte lidt i de sundere udgaver, så vil du måske også kunne lide:
Sundere snickers uden raffineret sukker eller dadelkugler med lakrids og tranebær?

{ Bounty kugler, 30 stk }

1 dåse kokosmælk, den fede del
100 g kokosmel + ekstra til pynt
1 spsk kokosfibermel (kan undlades)
2 spsk kokossukker
1 tsk vaniljepulver
1 plade mørk chokolade, 70%
tilsæt evt. lakridspulver, tranebærpulver eller frysetørret hindbær i massen


Du skal bruge den fede del af kokosmælken, så derfor skal du stille din dåse kokosmælk på køl to timer før brug, således mælken kan dele sig i en tyk og cremet del for oven – det er nemlig den du skal bruge.

Bland den fede del med kokosmel, kokossukker og vaniljepulver. Rør det godt sammen.

Tag massen og form små kugler eller firkantet, som bounty. Smelt din chokolade og vend kuglerne heri (hvis du har tid, kan du sætte massen på køl i en lille time, så er de lidt nemmere at arbejde med).

Pynt med kokos, mens chokoladen ikke er størknet. Opbevar på køl. Velbekomme!

fullsizeoutput_2145 fullsizeoutput_2147 fullsizeoutput_2144


Tak, fordi du læser med ♥

Følg også gerne med på min Facebookside, eller Instagram og Bloglovin

Kærligst Maria Charlotte

Kikærtegryde med græskar, gulerod og peanutbutter

pc050659

Termometeret – og for den sags skyld, også vejret, skriger efterhånden på varme gryderetter. Jeg er meget styret af vejret, når det gælder min madlavning. Om sommeren elsker jeg salater, grillmad og lettere retter – om vinteren er det mere tunge og varme retter der tiltaler mig. Jeg går ikke ud fra, at jeg er den eneste der har det på den måde?

I sidste uge var jeg i godt selskab med søde Anna som også elsker at lave nem hverdagsmad – vi har begge en kærlighed for mad, og sammen lavede vi denne herlige kikærtegryde. 

Er du vild med varme retter til den kolde tid eller bare græskar, så tror jeg du vil elske denne speltotto med græskar og svampe

{ Kikærtegryde med græskar, gulerod og peanutbutter, 4 pers. }

1 almindelig løg
2 fed hvidløg
2 cm frisk ingefær
½ økologisk butternut græskar
3 gulerødder
2 tsk stødt spidskommen
1 tsk gurkemeje
2 dl vand rørt med 1 grøntsagsbouillonterning
1 dåse kokosmælk
1 dåse hakkede tomater
2 spsk peanutbutter
140 g tomatpure
2 dåser kikærter
salt og peber
saften fra en ½ citron
olie til stegning

Topping: saltede peanuts, evt. cremefraiche/græsk yoghurt og koriander eller bredbladet persille.

Tilbehør: Brune eller almindelige ris


Sæt vand over til risene. Hvis du bruger brune ris, skal de koge lidt længere tid – sæt dem derfor over forholdsvis tidligt, så de er færdigkogte når gryderetten er kogt ind. Kog risene efter anvisningen på pakken.
Pil og hak løget i tern. Pil hvidløgene og riv dem og ingefær på et rivejern. Skræl gulerødder, og snit dem i små tern.
Skær græskarret over i to dele, fjern kernerne. Hvis dit græskar er økologisk, kan du undlade at skrælle det. Snit græskarret i forholdsvis mundrette tern, på 1 x 1 cm.
Steg løg, hvidløg og ingefær i lidt olie i en stor gryde eller wokpande til de er lettere gyldne. Tilsæt gurkemeje, spidskommen og tomatpuré og steg i et par minutter. Tilsæt græskar og gulerod og svits yderligere et par minutter.
Tilsæt herefter peanutbutter, og hæld bouillon, hakkede tomater i gryden. Lad det simre i 15 minutter, til græskarternene er møre. Gulerødderne må gerne stadig have lidt bid.
Dræn kikærterne fra dåsen, og bland dem i retten sammen med kokosmælk. Smag til med citron, salt og peber. Servér med peanuts, friske urter, ris og evt. yoghurt eller creme fraiche. Velbekomme.
TIP: Retten smager endnu bedre næste dag. Retten kan også fryses ned.
 pc050677 pc050664 pc050667

TAK, FORDI DU LÆSER MED ♥

Følg også gerne med på min Facebookside, eller Instagram og Bloglovin

Kærligst Maria Charlotte

Sunde pebernødder med fuldkorn

fullsizeoutput_1e44

Jeg er allerede hoppet i jule-bage-krea-hjørnet, og begyndt at eksperimentere med sundere julegodter. Hvis der er noget som virkelig hører julen til, må det klart være pebernødder og brunkager – og jeg lyver vist ikke, når jeg siger at sådan en pose hurtigt kan få ben at gå på, vel?

I weekenden prøvede jeg at eksperimentere lidt med en sundere version af både brunkager og pebernødder. Det var lidt svært, og efter flere forsøg, endte jeg ud med et resultatet, som jeg synes blev ret godt – de er til den grove side, men har stadig en god smag. Man skal ikke (altid) forvente, at de sundere sager bliver som originalen, men det ville vel også være kedeligt? 😉 Disse pebernødder fik en fin sprød skorpe og holder den stadig fint, nu efter 3 dage – ja, jeg prøver at beherske mig, hvorfor jeg også stadig har lidt tilbage, til ugens løb.

Opskriften er ret simpel at gå til, og kræver ikke mange ingredienser. Jeg håber du har lyst til at prøve opskriften af. I opskriften er der både brugt mandel- og fuldkornsmel, som resulterer i den mørke farve.

{ Sunde pebernødder, 40 stk }

2 spsk kokosolie

1 dl kokossukker eller rørsukker

50 g mandelmel

2,5 dl fuldkornshvedemel – evt. 1/2 dl mere hvis dejen er for “smuldret”.

1 brev pebernøddekrydderi

1 tsk. hjortetaksalt


Smelt din kokosolie i en lille gryde, eller mikroovn.

I en skål røres mandelmel, kokossukker, salt, pebernøddekrydderi og fuldkornsmelet sammen. Hæld den smeltede kokosolie i, og massér det hele godt sammen til en klistret jævn dej. Hvis dejen er meget smuldret, kan du tilføje lidt ekstra fuldkornshvedemel.

Sæt dejen på køl i en time.

Beklæd en bageplade, og form små pebernødder – vær opmærksom på størrelsen på pebernødderne, da de hæver en smule i ovnen.

Bag pebernødderne ved 150 garder i 25 minutter, til de er gyldne. De bliver først sprøde, når de er helt afkølet.

Opbevar i en lufttæt beholder.

fullsizeoutput_1e49 fullsizeoutput_1e47

TAK, FORDI DU LÆSER MED ♥

Følg også gerne med på min Facebookside, eller Instagram og Bloglovin

Kærligst Maria Charlotte

Indisk inspireret dahl

a677518c-bb0f-4a95-a299-d195916b56b5-2 Jeg elsker at spise varme retter, når det er efterår og vinter. Det tænker jeg, at jeg ikke er helt alene om? Her den anden dag lavede jeg en kæmpe portion af en indisk inspireret dahl med røde linser. Jeg er blevet ret glad for denne ret, der har en dejlig varm og krydret smag. Det mætter mig utrolig godt, og jeg laver altid en god grydefuld så jeg har et par portioner til fryseren til de travle dage.

I denne dahl, har jeg tilføjet kokosmælk for at give den en lidt mere cremet konsistens, og så er der knald på smagene – ligesom jeg elsker det.

{ Indisk inspireret daal, 4 personer }

1 løg
3 fed hvidløg
1 stk rød chili
2 mellemstore gulerødder
1 spsk spidskommen
2 spsk. karry
3 cm frisk ingefær
3 dl røde linser
1 æble
4 dl vand
2 dåser flåede tomater
1 dåse kokosmælk
olie til stegning
salt og peber
citronsaft

Evt. topping: Friske cherrytomater skåret i kvarte, skyr, salte mandler og (hvis du kan lide det) koriander eller bredbladet persille.


Varm olien i en stor gryde, og hak løg, hvidløg, ingefær og chili fint, hvorefter du tilsætter det til den varme gryde og svitser det sammen med karry og spidskommen. Lad det svitse i 2-3 minutter – løgene skal ikke tage for meget farve, men være gyldne.

Skyl gulerødder og æble. Skær dem i små tern og svits det med i gryden.

Skyl linserne grundigt og kom dem i gryden sammen med vand og flåede tomater. Lad det simre under låg i ca. 30 minutter til linserne er ved at være møre. Tilsæt kokosmælken og kog videre, til grøden har den rette konsistens – ca. 5-10 minutter.

Smag grøden til med salt, peber og citronsaft. Top daalen med cherrytomater, mandler, friske krydderurter og skyr eller creme fraiche. Velbekomme.

4dcc074c-d256-4a59-92d7-af350794b8dc

TAK, FORDI DU LÆSER MED ♥

Følg også gerne med på min Facebookside, eller Instagram og Bloglovin

Kærligst Maria Charlotte

Butterbean spread med gurkemeje

Bønnespread, vegansk

Jeg har set frem til weekenden, og specielt til denne lørdag hvor min veninde Michala skulle komme forbi til en masse madlavning. Vi har været produktive og har bagt vafler, brød og spreads. Jeg er selv ret vild med diverse dips, smørepålæg, tapenader og spreads (kært barn, har mange navne), og bruger dem næsten dagligt til blandt andet at smøre på kiks, knækbrød, brød, vafler eller i sandwiches – det er kun fantasien der sætter grænser. Denne bønnespread er også virkelig lækkert at bruge det til f.eks. grøntsagsstave, som en sund snack.

I dag fik vi lavet denne spread med varme krydderier. Vi er begge tosset med smagen af spidskommen og blev hurtigt enige om, også at tilsætte gurkemeje for den fine gule farve. Herligheden blev nydt til brød og vafler, som en lidt sen frokost.

Opskriften på den grønne dip på billedet må I vente lidt med at få, men den skal nok komme!

{ Butterbean spread med gurkemeje }

1 dåse butterbeans, 240 g drænet vægt
2 spsk vand
1 fed hvidløg
1 tsk gurkemeje
½ tsk spidskommen
3 spsk citronsaft
salt og peber


Alle ingredienser blendes, i en minihakker eller med stavblender. Smag til med salt og peber og evt. mere citronsaft. Velbekomme.

img_5657

Kom bønnespreaden ovenpå grønne vafler.

Older posts