Steak salat med bønner, tomat og estragondressing

Steak salat med bønner, tomat og estragondressingskaermbillede-2018-03-18-kl-17-43-31Bøf-bearnaise er næppe ringe. Specielt med et godt glas vin til, går man sjældent galt i byen. Jeg er glad for den klassiske ret med pommes frites og bearnaise, men den ligger også tungt. Jeg har derfor udskiftet nogle af ingredienserne og i stedet lavet en lækker steak salat. Estragonen får dog ikke lov at smutte fra retten – det samme gælder vinen.

Et godt glas vin hører sig stadig til. Selv på en helt almindelig hverdag, skal der være plads til et godt glas vin. Det er i min optik ikke kun noget, som høre weekenden til. Vin er for mig ikke ensbetydende med at gå hos vinhandleren hver gang, for at finde en god flaske jeg kan nyde til middagen. Smag og ikke pris, er altafgørende for mig.

Apropos ovenstående, så er der er en sjov tendens til at netop vine af ”god kvalitet”- som desuden er et definitionsspørgsmål -, kun kan købes hos vinforhandleren. Denne tendens har Fakta valgt at lave lidt grin med, i en ny kampagnevideo. Den er ret sjov og rammer netop spot on på, hvordan folk opfatter gode vine. Hvis du vil have et lille grin på denne kolde mandag, så rul lidt længere ned, og tag et kig på videoen. Jeg tør godt afsløre, at du om ikke andet nok, vil trække lidt på smilebåndet.

{ Steak salat med bønner, tomat og estragondressing, 4 pers. }

 3-4 rib-eyes
20 cherrytomater
4 små hjertesalathoveder
400 g grønne bønner

estragondressing:
2 æggeblommer
2 tsk grov sennep
1 tsk eddike
1,5 smagsneutral olie
35 g estragon
et lille nip salt og peber


Bøfferne krydres med salt og peber og steges på meget varm pande, 3 minutter på hver side. Efterfølgende skal den hvile i ca. 15 minutter på en tallerken, inden den skæres i strimler.

Cherrytomaterne halveres. Salaten snittes fint på langs. Bønnerne koges i let saltet vand i ca. 5 minutter – hældes derefter i isvand, for at bevare sprødheden.

Dressing: Alle ingredienser, undtaget olie blendes til en homogen masse. Olien blendes i lidt af gangen. Du kan sagtens bruge en stavblender.

Nyd salaten til et godt glas rødvin, hvad end prisen er i den høje eller lave ende. Velbekomme.

Steak salat med bønner, tomat og estragondressing

Steak salat med bønner, tomat og estragondressing

Sunde blinis med plukket andebryst og peberrodscreme

fullsizeoutput_1e76

Glædelig d. 23 december og lille juleaftensdag – som tiden dog er fløjet afsted denne måned! Selvom jeg ikke har været i den helt store julestemning, så er jeg alligevel blevet det en smule, i løbet af de seneste par dage – måske fordi jeg er hjemme ved mine forældre på landet, hvor vi pynter op til jul, laver god mad og ser julefilm.

I min familie har vi altid spist and juleaften. Som regel får vi ikke spist op, og vi gemmer derfor altid resterne til frokosten, næste dag. I stedet for at spise det ovenpå et stykke rugbrød eller i en salat, så smager det virkelig lækkert på en lille pandekage/blinis toppet med peberrodscreme.

{ Blinis med plukket andebryst og peberrodscreme, 6 stk }

2 andebryst eller andrerester fra ét skrov (pillet/trevlet)
2 håndfulde hakket grønkål
2 dl granatæblekerner
revet peberrod

Blinis
3 stk æg
4 spsk skyr, hytteost eller yoghurt naturel
5 spsk fuldkornshvedemel
lille nip salt + peber
kokosolie eller smør til stegning

Peberrodscreme
1 dl revet peberrod
4 spsk skyr
1 tsk sød sennep
1 tsk agavesirup eller honning
lille nip salt


Peberrodscreme
Bland alle ingredienserne sammen, til en peberrodscreme.

Blinis
Pisk æg, hytteost, mel og salt en skål. Fordel dejen med 2 spsk. dej, pr. pandekage. Steg de små blinis på en pande ved middel varme.

Nup en blinis, smør den med peberrodscreme og top med det trevlet andekød. Drys med hakket grønkål, granatæblekerner og lidt revet peberrod. Velbekomme.

fullsizeoutput_206f

fullsizeoutput_1e79

TAK, FORDI DU LÆSER MED ♥

Følg også gerne med på min Facebookside, eller Instagram og Bloglovin

Kærligst Maria Charlotte

One pot pasta med salami, svampe og squash

Herhjemme er vi blevet ret vild med one-pot-pastaretter. Det er simpelthen så dejlig nemt, fordi det passer sig selv. Retten skal blot stå og simre, og så er der aftensmad på under 20 minutter. Det bliver ikke meget nemmere.

For godt 1,5 måned siden kastede jeg mig for første gang ud i retten, hvor jeg delte opskriften med jer på one pot pasta i cremet tomatsauce – den tog I godt imod, og derfor vil jeg også gerne dele denne variant med jer, som skiller sig lidt ud fra den anden. Her har jeg tilsat salam, men pølser eller spegepølse ville også fungere godt.

Det gode ved denne ret er, at du kan variere den lige med hvad du ønsker. Har du nogle kedelige/slatne grøntsagsrester i køleskabet, som skal bruges – jamen så bare i med dem.

{ One pot pasta med salami, svampe og squash, 2-4 pers. }
1 squash
200 g salami
1 rødløg
2 dåse hakket tomater
1 håndfuld basilikum
2 fed hvidløg
200 g champignon
1 tsk oregano
8 dl grøntsagsboullion (1 terning opløst i vand)
salt + peber
400 g fuldkornsspaghetti (evt. glutenfri)

revet parmesan og frisk basilikum til toppen


Salami, squash og champignon snittes groft. Det samme med løg og hvidløg.

Tag din gryde frem og kom alle ingredienser i. Kog retten op og lad den simre i 10-15 minutter til pastaen er færdigkogt. Måske der skal tilsættes lidt ekstra vand – hold øje.

Anret på tallerkener med friskrevet parmesan og friske basilikumblade. Velbekomme.

TAK, FORDI DU LÆSER MED ♥

Følg også gerne med på min Facebookside, eller Instagram og Bloglovin

Kærligst Maria Charlotte