Velkommen i mit lille køkken

Velkommen i køkkenet, mit lille køkken. Efter en spørgerunde ud på Instagram om hvad I søgte mere af på bloggen, var efterspørgslen på et lille indblik i mit køkken, relativ stor. Jeg kan egentlig godt forstå det. Jeg synes også selv, at det er hyggeligt at følge med ‘bag om scenen’ hos andre – særligt madbloggere, da det giver en idé og et billede på, hvor de netop måtte stå og udvikle opskrifter og være kreative.

Mit køkken er aflangt og ikke så stort, men alligevel er der plads til at der kan stå to-tre mennesker og lave mad på samme tid. Man kommer hinanden ved, og dét synes jeg altså er hyggeligt under madlavningen. Jeg har to eller faktisk tre “hyggekroge” i køkkenet. I den ene krog står min elskede røremaskine, som jeg bruger ugentligt. I det andet hjørne står min endnu mere højtelskede kaffemaskine, jeg bruger dagligt (flere gange om dagen) sammen med gamle og nyere skærebrætter. I det sidste hjørne – eller nærmere ovre ved vinduet står der en masse krydderurter. Alle hjørner er altså udnyttet på bedste vis – nogle vil måske mene de er fyldt op, men jeg elsker hyggen omkring det.

Mit køkken er fra IKEA, og bordpladen er en min far har lavet til mig. Han er murer og har derfor muret fliserne på for mig. Dem er jeg simpelthen så glad for. Over min kaffemaskine og på min primære ‘arbejdsstation’ i køkkenet hænger en hylde (den eneste jeg har hængende faktisk) – resten af mine ting er i skuffer og skabe. På hylden har jeg få glas, kopper og skåle stående som jeg bruger til hverdag. Sidst, men ikke mindst laver jeg maden på mit gaskomfur, som jeg aldrig ville bytte for noget andet!

Jeg håber I får en dejlig mandag og uge ♥

{ Min lille samling af nye og gamle skærebrætter og basilikum }

{ Viskestykker og hjemmestrikkede grydelapper fra min svigermor }

{ Min omtalte hyggekrog med min elskede røremaskine }

{ Lidt skåle og kopper fra min eneste hylde }

{ Endnu en krog ved vinduet med krydderurter }

{ Min hyggekrog midt i køkkenet med min kaffemaskine og hylde med alverdens kopper og skåle }

Sæsonens råvarer giver dig mere end du måske tror

Jeg har på det seneste været en del på rov i grøftekanter, buskadser, bekendtes haver og i torvehallerne for at få fingrene i sommermånedernes frugt- og grønt. Netop i sekundets skribleri, nyder jeg godt af en lille skål hjemmeplukkede brombær.

Det er herligt, hvordan sommermånederne bugner med nogle af mine yndlingsspise: alverdens bær, asparges og nye kartofler. Jovist, disse kan jeg sagtens få fingrene i året rundt i supermarkederne, men det er slet ikke det samme. Ihvertfald ikke for mig. Jeg elsker nemlig at spise de råvarer der er i sæson, og jeg går meget op i at gøre det. Dette er netop også noget, jeg er begyndt at efterstræbe mere og mere i mine opskrifter. Det betyder dog ikke, at en avokado eller kernerne fra et granatæble ikke vil ses i ny og næ. Men jeg skal mere væk fra dette, end tættere.

Se bare disse smukke blommer jeg plukkede fra mine forældres have sidste uge. Smagen, farven og følelsen af friskhed, selvpluk og sæsonstemning kan supermarkedet altså ikke hamle op med. Men det er ikke den eneste grund til, at jeg spiser i sæson. Dette gør jeg blandt andet fordi…

… det giver mig en anden nydelse
Ligeså meget, som jeg nyder at tage en bid af et sprødt efterårsæble i Danmark – ligeså meget nyder jeg at sætte tænderne i en fersken i Spanien. At spise efter sæsonen, giver mig nydelse fordi jeg kan glæde mig til at spise dén fødevarer, der netop er at finde i en pågældende måned. På den måde kan jeg også glæde mig til den kommer i sæson igen. Tilmed er smagen også helt anderledes!

… det har bedre smag og friskhed
Apropos førnævnte, så er friskheden og smagen altså bedre når råvaren er i sæson. Når råvarerne ikke skal importeres først, er behovet for emballage samt smagsfremmende eller konserverende tilsætningsstoffer ikke ligeså stort. Det kan derfor også holde længere.

… det er billigere
Yes, den er god nok. Det er nok ikke dét, de fleste vil tænke i første omgang. Men sæsonens råvarer sikre bed bedste priser, da de høstes når de er modne – det giver logisk nok, også rigtig fin mening.

… det er sundere
Som de fleste er bekendt med, er frugt og grønt sprængfyldt med vitaminer og mineraler. Men spiser du i sæson, er indholdet af disse større. Fx er indholdet af C-vitamin i en nyopgravet kartoffel langt større, end den der har ligget hele vinteren opbevaret et sted. Udover dét, vil du automatisk komme til at spise varieret og få forskellige frugt- og grønt året rundt.

… det mindsker klimabelastningen
Når vi vælger frugt og grønt i den danske sæson, giver det en mindre belastning for klimaet og udledningen fra transport bliver reduceret, da der ikke skal importeres fødevarer fra andre lande.

… det er sjovere
Jord under neglene eller lidt små rifter på armene når der høstes og plukkes gør mig ikke spor, fordi jeg synes det er sjovt hvordan man kan gå på opdagelse alle steder. Tag hellere end gerne dine børn med, de vil klart elske det. Og hvis du handler i supermarkedet, kan der næsten gå helt sport i at finde sæsonens råvarer. Haha.

… det giver mig mulighed for at være kreativ
Jeg elsker at være kreativ i køkkenet og udvikle nye opskrifter. Hvis du ikke før har handlet i sæson, skal der måske omstilles lidt – dét gør jeg også stadig, men det er en sjov udfordring at tage op.


Med ovenstående sagt, så betyder det ikke, at du kun skal købe råvarer i sæson – så hellig er jeg heller ikke, at der ikke kommer en avokado ned i kurven ind imellem. Men hvis du bestræber dig på det vil du altså opleve flere gevinster ved det. Er du i tvivl om sæsonens frugt og grønt, kan du se de forskellige måneder nedenfor (kilde):

Januar
Jordskokker, champignon, gulerødder, hvidkål, kartofler, kinakål, løg, pastinak, persillerod, porrer, rosenkål, rødbeder, rødkål, selleri, grønkål.

Februar
Champignon, grønkål, gulerødder, hvidkål, jordskokker, kartofler, løg, pastinak, persillerod, porrer, rosenkål, rødbeder, rødkål, selleri.

Marts
Champignon, feldsalat, grønkål, gulerødder, hvidkål, jordskokker, kartofler, løg, pastinak, persillerod, porrer, purløg, rosenkål, rødbeder, rødkål, selleri, østershatte.

April
Ramsløg, champignon, gulerødder, hvidkål, jordskokker, kartofler, løg, persille porrer, rabarber, radiser, rosenkål, rødbeder, salat, selleri, spinat, østershatte.

Maj
Rabarber, champignon, forårsløg, persille, radiser, salat, spinat.

Juni
Asparges, bladbeder, blomkål, broccoli, champignon, gulerødder, jordbær, kartofler, kinakål, løg, persille, radiser, salat, spidskål, spinat, ærter.

Juli
Jordbær, bladbeder, blomkål, broccoli, bær, champignon, gulerødder, hindbær, jordskokker, kartofler, kinakål, kirsebær, løg, persille, rabarber, radiser, salat, spidskål,, squash, ærter.

August
Spidskål, asier, bønner, bladbeder, bladselleri, blomkål, blommer, broccoli, bær, champignon, gulerødder, hindbær, hvidkål, jordskokker, kartofler, kinakål, løg, majs, persille, porrer, pærer, rabarber, radiser, rødbeder, rødkål, salat, spinat, squash, æbler, ærter.

September
Blommer, asier, bladbeder, bladselleri, blomkål, broccoli, bønner, champignon, grønkål, gulerødder, hvidkål, jordskokker, kartofler, kinakål, løg, majs, pastinak, persille, persillerod, porrer, pærer, radiser, rosenkål, rødbeder, rødkål, salat, selleri, spinat, squash, æbler.

Oktober
Blomkål, asier, bladbeder, bladselleri, broccoli, champignon, grønkål, gulerødder, hvidkål, jordskokker, kartofler, kinakål, løg, majs, pastinak, persille, persillerod, porrer, pærer, radiser, rosenkål, rødbeder, rødkål, salat, selleri, spidskål, spinat, squash, valnødder, æbler.

November
Græskar, blomkål, champignon, grønkål, gulerødder, hvidkål, jordskokker, kartofler, kinakål, løg, pastinak, persillerod, porrer, pærer, rosenkål, rødbeder, rødkål, salat, selleri, æbler.

December
Grønkål, blomkål, champignon, gulerødder, hvidkål, jordskokker, kartofler, kinakål, løg, pastinak, persillerod, porrer, pærer, rosenkål, rødbeder, rødkål, selleri, æbler.

Køber du råvarer i sæson? Hvad er dine tips? Del dem gerne med mig og andre læsere!

 

Guide til egen surdej – step by step

fullsizeoutput_2641

Sådan skal din surdej gerne se ud, på 4-5. dagen. Se med længere nede i indlægget, hvor jeg forklarer guiden til din egen surdej – det er faktisk mere simpelt, end man tror.

Vil du prøve en opskrift med surdej? Tjek Første projekt med grove surdejsboller eller Surdejsboller med hirse og en hurtig blommekompot.

Jeg ved, at mange tror at et surdejsprojektet kan virke lidt besværligt og uoverskueligt, hvis man er ny på området. Sådan havde jeg det også selv i starten, da jeg begav mig i krig med en surdej. I virkeligheden er det ikke så vanskeligt, når man først kommer ordentlig igang. Derfor vil jeg også give dig en guide, hvis du nu alligevel skulle have lyst til at prøve dig af med surdejsbagning.

Et naturligt hævemiddel
Surdej består af en blanding med vand og mel, som under stuetemperatur over flere dage danner en masse mikroorganismer. Under gæringsprocessen vil mælkesyrebakterierne omdanne melets sukkerarter til mælkesyre og eddike. Her dannes der alkohol, mælkesyrebakterier og kuldioxid som er dét, der får dit bagværk til at hæve og samt er smagsgiverne.

For at der kan dannes nok gærceller og bakterier i surdejen, skal den stå i 4-5 dage, alt afhængig af dens udvikling. Efterfølgende har du et naturligt hævemiddel at bage med. Når du ikke skal bruge surdejen, kan du kan lade stå i køleskabet, og benytte den lige når det passer dig.

Ingredienser til opstart af surdej:
Vand
Hvedemel
Fuldkornsmel (fx. rugmel, grahamsmel, spelt mm.)


{ Guide til egen surdej – step by step }

Dag 1
1 dl hvedemel og 1 dl fuldkornsmel blandes med 2 dl vand. Det røres godt sammen til en ensartet dej. Kom dejen på et glas eller skål uden låg. Lad den stå på køkkenbordet og hygge sig til 3. dagen. Hvis den laver lag før, så rør gerne i den.

Dag 3
På 3. dagen, skal du røre i din dej, som så småt skulle begynde at blive til en surdej. Den skal fodres med 1 spsk hvedemel, 1 spsk fuldkornsmel og 2 spsk vand, rør godt! Lad surdejen stå på køkkenbordet, og rør gerne lidt rundt i den, i løbet af dagen.

Dag 4-5
På 4. dagen skal surdejen begynde at dufte lidt syrligt og danne små bobler i overfladen, som er tegn på gæringsproces, og at surdejen har dannet gavnlige gærceller, syrer og bakterier. Er den ikke klar på 4. dagen, lader du den blot stå en dag mere.

Nu er din surdej klar til at bage med. Ønsker du ikke at tage den i brug med det samme, kan du komme den på køl, med låg på.

Når du ønsker at bage med din surdej
Dagen før du ønsker at bage, skal du tage din surdej ud af køleskabet. Her fodre du den med 1 spsk. hvedemel, 1 spsk. fuldkornsmel og 2 spsk. vand. Lad den stå på køkkenbordet 1 døgn, her begynder den igen at boble. Det er den måde, hvorpå du aktivere den igen.

Hold liv i din surdej
Når først din surdej er kommet op og køre, så kan du faktisk have den i al evighed, så længe du passer og plejer den. Ja, den skal også fodres. Jeg bruger selv min surdej jævnligt, og fodrer den derfor hver 4-5. dag. Jeg har også ladet min surdej stå flere uger, uden at fodrer den. Den kan godt begynde at lugte meget sur, men tager jeg lidt fra og fodrer den på ny.

Min surdej skiller en brunlig væske?
Det er helt normalt. Hvis din surdej står i en længere periode, uden at blive fodret kan du risikerer at den skiller en brunlig væske foroven. Det skal du ikke være bange for! Du kan sagtens genoplive den igen, ved at fodre den med 1 spsk. hvedemel, 1 spsk. fuldkornsmel og 2 spsk. vand. Rør godt rundt i den og stil den ved stuetemperatur, uden låg i et døgn – så vil der dannes bobler igen.

Jeg håber du tør kaste dig ud i et surdejsprojekt. Dør din surdej, så tøv ikke med at prøve igen. Har du spørgsmål, kommentarer eller en opskrift på surdejsboller- eller brød, så hit gerne med den.

God fornøjelse!

skaermbillede-2018-02-17-kl-13-04-16

Billedet er taget af en nyfodret surdej, som får lov at stå et døgn på køkkenbordet, således den danner nye bobler inden brug.

skaermbillede-2018-02-17-kl-13-05-08

Billedet er taget af en nyfodret surdej, som får lov at stå et døgn på køkkenbordet, således den danner nye bobler inden brug.

fullsizeoutput_2640

Billedet er taget af på 5. dagen af surdejen, hvor den nu er klar til brug.

TAK, FORDI DU LÆSER MED ♥

Følg også gerne med på min Facebookside, eller Instagram og Bloglovin

Kærligst Maria Charlotte

Guide: Lav din egen kombucha

Guide til din helt egen kombucha? Så læs med her! 
Som tidligere nævnt er har jeg været i praktik hos Ditte Ingemann som har introduceret mig for fermentering. Jeg er helt vild med denne form for tilberedning af frugt- og grønt, som både smager godt, men også har sundhedsmæssige fordele med sig. Netop dét har jeg skrevet om i et indlæg for nogle uger siden, find det her: projekt fermentering – sauerkraut.

Jeg fortsætter mit skriveri lidt endnu, da jeg også gerne vil præsentere dig for den fermenteret te. Dagens indlæg bliver derfor i kombuchaens tegn, som også har gavnlige effekter for fordøjelse og tarmflora.

Sådan kommer du igang med at brygge kombucha

Måske du allerede har stiftet bekendtskab med kombucha i supermarkeder eller på diverse caféer? Det kan købes flere og flere steder, men det er også en drik i den lidt dyrere ende, hvis du spørger mig. Ligesom med sauerkraut, er det faktisk meget simpelt at lave derhjemme – det kræver kun vand, sukker, the og en kombucha-moder (SCOBY) og selvfølgelig tålmodighed og ventetid. Jeg synes bestemt det er tiden værd, hvis du er til den syrlige-søde drik.

For at kunne brygge kombucha, skal du anskaffe dig en SCOBY, som er hele din såkaldte “starter” – uden den kan du ikke komme igang . Jeg fik min foræret, men du kan også købe en på nettet, eller måske være heldig at få en igennem en anden kombucha-brygger.

Min oplevelse med kombucha
Jeg er netop lige kommet hjem fra ferie, og min kombucha har fået lov og stå i 16 dage, da jeg godt kan lide, at den er til den syrlige side. Jeg kom den her til formiddag på flaske, og den står nu på køkkenbordet i et par dage, da jeg ønsker den mere brusende. Den smager himmelsk og jeg har netop hældt lidt ingefær i. Mums – hvis du ikke har prøvet at lave kombucha endnu, så vil jeg klart anbefale dig at prøve!

Jeg har været så heldig at få lov at dele opskriften.

{ Guide: Kombucha, grundopskrift, 3 liter }

3 liter kogende vand
25 g te, sort, hvid eller grøn te
150 g sukker
300 ml kombucha-starter (10% af den totale mængde, så hvis det var 2 liter, ville det være 200 ml)
1 kombucha-moder/scoby


Kom tebladene i det kogende vand og lad det trække ca. 15-20 minutter.

Tag tebladene op og rør sukkeret i teen ? rør indtil det er helt opløst. Lad nu teen køle helt af ? dette tager nogle timer eller natten over.

Hæld den kolde, søde te i en stor glasbeholder og tilsæt kombuchastarteren (du kan fx. købe en flaske kombucha og bruge som starter). Placer med rene hænder kombucha-moderen i væskens overflade. Dæk glasset med et rent viskestykke eller ostelærred.

Lad nu kombuchaen fermentere i ca. 8-14 dage, evt. længere, ideelt set ved 20 til 25 grader på et skyggefuldt sted. Smag på den efter 8 dage, og når du synes den smager både syrligt og sødt er den klar. Jo længere den fermenterer jo syrligere bliver den og jo lavere bliver sukkerindholdet. Lader du den stå rigtig længe vil den omdannes til kombucha-eddike, som kan bruges i madlavningen.

Det er en fordel at have et patentglas med tappehane, fordi du kan smage på kombuchaen uden at forstyrre kombucha-moderen. Hvis du ikke har tappehane, kan du bruge et sugerør til forsigtigt at trække en smagsprøve uden at forstyrre yderligere.

Når kombuchaen smager rigtigt, dvs. syrligt men stadig med sødme, er det tid til at komme den på flaske. Tag kombucha-moderen op af glasset med rene hænder, og læg den i en lille skål. Hæld 300 ml af din kombucha-bryg over moderen i skålen, så du har dette klar til næste bryg, som med fordel kan påbegyndes, efter du er færdig med at hælde første bryg på flasker.

Hæld din kombucha på glasflasker og stil dem på køl. Ønsker du at karbonere din kombucha, stil da flaskerne ved stuetemperatur i 2 til 3 dage og derefter på køl. Vær opmærksom på, at drikken ikke overkarbonerer!
Hver gang du laver et nyt bryg, dannes der en ny kombucha-moder ? den oprindelige plus en ny, der lægger sig ovenpå – denne kan du give videre til en ny, som kunne tænke sig at afprøve sig med kombucha.

Hvis du vil gemme en kombucha-moder, kan du komme den i et lukket glas med lidt friskbrygget te tilsat sukker og opbevare den i køleskabet. Dog formerer den sig lynhurtigt, og du vil hurtigt have mere, end du kan bruge. Det kan du forære til andre, der ønsker at brygge kombucha.

Jeg håber I har lyst til at afprøve jer med kombuchaen! I må endelig stille spørgsmål. Velbekomme.

Prøv også min guide til surdej.

TAK, FORDI DU LÆSER MED ♥

Følg også gerne med på min Facebookside, eller Instagram og Bloglovin

Kærligst Maria Charlotte

Guide: Lav din egen sauerkraut – step by step

Hvis I følger med på min Instagram, har I måske luret at jeg – i forbindelse med mit studie – er i praktik hos Ditte Ingemann. Jeg har netop taget hul på tredje uge af min praktik og det hele er så spændende og utroligt lærerigt! Særligt er jeg blevet opslugt af én tilberedningsmetode, som jeg ikke selv har afprøvet før, nemlig fermentering som Ditte netop har skrevet to bøger omkring.

Mit første projekt med fermentering

Hele ‘universet’ omkring fermenteringen er meget nyt for mig. Jeg har stiftet bekendtskab med ordet, men jeg har aldrig selv afprøvet mig med det, før nu. Ganske enkelt, fordi jeg tænkte det var svært. Jeg har taget fejl, fordi det er langt mere simpelt, end hvad jeg gjorde det til oppe i mit hoved. Sådan husker jeg også, at jeg havde det med projekt surdej.

Jeg er stor fortaler for sunde råvarer samt mad lavet fra bunden, hvorfor jeg også meget hurtigt er blevet fascineret af fermentering samt de sundhedsmæssige fordele det har med sig. Jeg aner ikke, hvorfor jeg ikke har kastet mig ud i det før nu?! Men bedre sent end aldrig, tænker jeg – og nu kan jeg slet ikke får nok af det.

Jeg manglede et skub til at kaste mig ud i det, også er det ingen skam, at det blev i min praktik, fordi Ditte er knald dygtig til det! Vi har arbejdet med forskellige fermenteringer, som b.la. kraut og kimchi der er fermenterede grøntsager samt kombucha, som er fermenteret te.

Nogle gange skal man lige have et skub, og det har bestemt hjulpet mig at følge opskrifterne fra bogen FERMENTERING 2.0. Nu fermenterer jeg på livet løs og har en kombucha og kimchi stående, som jeg venter på bliver spise- og drikkeklar. Hvis det lykkedes mig, vil jeg forklarer nærmere om dem i næste indlæg om fermentering.

Hvad er kraut?

“Kraut er en blanding af fermenterede grøntsager, hvor hovedingrediensen er kål; ofte hvidkål eller spidskål.”

Måske du allerede har stiftet bekendtskab med kraut, også bedre kendt som sauerkraut, surkål? Det smager virkelig fantastisk syrligt og kan bruges i alverdens retter. I alt fra salater, ovenpå en rugbrødsmad, i tærter, burgere, hotdogs – kun fantasien sætter grænser.

Ditte har været så sød og givet mig lov at dele opskriften fra hendes bog, på den kraut, som I ser på billederne. Jeg ved der er mange punkter, men de er beskrivende gode og selvom det ser uoverskueligt ud, så er det meget simpelt.

{ Blomkålskraut med ristet spidskommen }

1 liters patentglas
675 g blomkål
275 g hvidkål eller spidskål
50 g æble
2 tsk spidskommen
20 g frisk gurkemeje
10 g frisk ingefær
20 g groft havsalt


  1. Start med at skylle blomkål, hvidkål og æbler.
  2. Hak blomkålen groft.
  3. Fjern de to yderste blade fra kålen, skyl dem godt og læg dem til side, til senere brug.
  4. Skær kålhovedet i kvarte, og fjern den inderste kerne fra hver kvart.
  5. Snit kålen i 1 cm brede strimler.
  6. Udkern æblerne, og skær dem i tynde skiver.
  7. Rist spidskommen på en tør pande, til de dufter og popper. Pas på de ikke bliver sorte.
  8. Skræl gurkemeje og ingefær og riv begge dele fint.
  9. Vej blomkål, kålstrimler, de øvrige ingredienser og salt af, og kom det hele i en store røreskål.
  10. Læg kræfter i, og massér saltet ind i kålblandingen med rene hænder, til den afgiver sin saft. Det tager ca. 5-10 minutter (ligesom jeg gør på billedet).
  11. Hæld kålblandingen ned i patentglasset sammen med den udvundne saft, der nu udgør saltlagen.
  12. Pres det hele godt ned i glasset med dine hænder, så kålblandingen dækkes helt af saltlagen. Hvis du har masseret kålen tilstrækkeligt, vil der være nok lage til at dække al kålen.
  13. Find de yderste kålblade frem og fold dem sammen, så de passer til glassets bredde. Læg dem omhyggeligt ned over kålen i patentglasset, og pres dem ned under lagen, så kålbladene ligger som et beskyttende låg.
  14. Sørg for, at der er 3-4 cm luft foroven i patentglasset, luk det, og stil det til at fermentere på en tallerken et skyggefuldt sted.
  15. Lad kålen fermentere i 21-28 dage, ideelt set ved en stuetemperatur på mellem 18 og 20 grader. Er temeraturen varmere, kan det gå stærkere. Er den koldere, kan det gå langsommere.
  16. Glasset skal i starten åbnes hver dag for at frigive det tryk, fermenteringsprocessen danner. Det er særligt vigtigt i de første 5 til 7 dage, hvor fermenteringen går stærkt og kålen bobler af kuldioxid. Når det ikke bobler så intens mere, kan du nøjes med at åbne glasset med flere dages mellemrum, og til sidst undlade det helt.
  17. Smag på kålen på den 21. dag eller før, afhængigt af temperaturen. Hvis den ikke er sur nok, kan du lade den fermentere videre. Smag på den løbende indtil den 28. dag, hvor den bør være klar.
  18. Stil din blomkålskraut på køl. Den er nu spiseklar.

Jeg håber I har lyst til at afprøve jer med kraut – det er langt mere simpelt, end man måske forestiller sig. Velbekomme.