Strandkrabbebisque med ravioli

Strandkrabbebisque med ravioliAt fange strandkrabber er ren nostalgi for mig, og var en af mine yndlingsbeskæftigelser da jeg var en lille pige. Hvis jeg kunne lokke mine forældre med på stranden hver dag for at fange krabber i sommerferien på Samsø, var det et hit. Yes, det var før iPad-tiden. I weekenden fangede jeg igen de små krabber, og den lille begejstrede pige var stadig gemt i mig. Det kan varmt anbefales – alt du skal bruge er en spand, net og en snor med tøjklemme på.

De små krabber er der rigeligt af i de danske farvande, men ikke skaldyr vi egentlig bruger så meget. Det er virkelig ærgerligt, fordi de afgiver en fantastisk smag. Det er ikke kødet man skal tage dem for, blot den smag de afgiver. Mums!

Min kæreste lavede den dejligste strandkrabbebisque til os, og imens den kogte ind satte vi en dej over til hjemmelavet ravioli. Dem kan du med fordel købe færdiglavet eller bruge fettuccine.

Billederne er blot fra meget sene aftensmad, men da flere efterspurgte opskriften valgte jeg at skrive den ind til jer.

Se også: Farseret rødspætte med fyld af kammusling

{ Strandkrabbebisque med ravioli, 2 personer }

12 strandkrabber
3 dl fløde
0,5 L vand
1,5 dl hvidvin
1/2 fennikel
3 tomater
1 løg
1 fed hvidløg
1 stor gulerod
1 lille håndfuld timian
1 lille håndfuld dildstilke
salt, peber og citron


Strandkrabberne vaskes grundigt, lægges på spækbrættet og flækkes på midten i levende tilstand.

Grøntsagerne deles i grove tern.

En gryde varmes op med en spiseske olie, som skal blive rygende varm. Sautér krabberne nogle minutter i olien. Grøntsagerne kommes på og sauteres med i et par minutter yderligere.

Tilsæt vin og reduceres til 1/3 til alkoholen er fordampet. Vand kommes på. Lad det simre ved middel varme i en times tid. Efter 10 minutter vil der kommer skum til overfladen – dette fjernes med en ske.

Efter en time sigtes væsken over i en gryde. Flødes hældes på og simre yderligere i 20 minutter. Smag til med salt, peber og citron.

Kog pasta efter pakkens anvisning. Hæld suppen over din færdigkogte pasta og top med frisk dild og lidt (persille)olie. Velbekomme.

TIP: Har du en stavblender, kan du med fordel skumme suppen op inden servering.

Strandkrabbebisque med ravioli Strandkrabbebisque med ravioli

Farseret rødspætte med fyld af kammusling

Farseret rødspætte med fyld af kammuslingJeg elsker fisk og det er noget jeg vægter at spise, gerne flere gange om ugen. Men indrømmet, jeg kunne godt være lidt bedre til det, men jeg prøver at få fisk på menuen minimum én gang om ugen. Der findes jo et hav af muligheder for at tilberede fisk og gøre det lækkert, men det skal jo selvfølgelig ‘bare lige’ gøres.

Jeg har altid selv synes var svært at få lavet noget lækkert tilberedt fisk, men efterhånden er jeg bare begyndt at prøve det af. Så må det bære eller briste. Denne opskrift kan jeg dog ikke tage æren for, da det er min kæreste der har været igang – han er nemlig virkelig god til fisk, og det nyder jeg selvfølgelig godt af. Men det synes jeg også I skal!

Her er det rødspættefileter, der er farseret med kammuslinger. Bagt i ovnen med urter og citron. En virkelig fantastisk kombination. Og meget sommerlig.

Se også hjemmelavet fiskefilet med sundere remulade.

{ Farseret rødspætte med fyld af kammusling, 6 stk }

6 rødspættefileter
4 store kammuslinger
50 ml fløde
1 æggeblomme
en lille håndfuld persille
flagesalt
1 citron, skiveskåret
friske krydderurter


Tænd ovnen på 180 graders varmluft.

Kammuslingerne blendes med en teske salt. Derefter tilsætte fløde, æggeblomme og persille. Blend til en fin masse (fars).

Farsen smøres på de seks fileter og rulles sammen. Placér dem i et fad, toppet med krydderurter (persille, estragon mm.) og citronskiverne. Bages i 15 minutter. TIP: brug en køkken nål til at se om du møder modstand. Går den igennem, er de færdige. Velbekomme.

Farseret rødspætte med fyld af kammusling Farseret rødspætte med fyld af kammusling

Hjemmelavet fiskefilet med sundere remulade

Hjemmelavet fiskefilet med (næsten) hjemmelavet remulade, på den lidt sundere måde. Jeps, den er go’ nok – og så smager det bare så meget bedre, hvis du spørger mig! Jeg elsker fiskefilet. Generelt bare  fisk. Desværre er der ikke mange fiske-retter på bloggen, hvilket er lidt ærgerligt. Jeg spiser nemlig selv en del fisk – ihvertfald et par gange om ugen. Det vil jeg rette op på!

Disse fiskefilet er lavet med skærisingfilet, men du kan bruge hvilken som helst fladfisk. Disse filet er blot billigere, men smager mindst ligeså godt. Spis fiskefilet til frokostbordet, her til påske sammen med et par andre retter, fx sund og fedtfattig æggesalat eller kyllingesalat med purløg og kapers.

Spis fiskefileterne til en grøn salat eller på ristet rugbrød med hjemmelavet remulade. Jeg kan kun anbefale at lave den selv. Følg opskriften, eller brug den som inspiration til hvad du evt. kan servere for dine gæster. God påske!

{ Hjemmelavet fiskefilet, 4 pers. }

4 skærisingfilet, søtunge eller anden fladfisk
fuldkornshvedemel eller hvedemel
salt og peber
halv olie/smør til stegning
citron og frisk dild


Krydr fileterne med salt og peber. Vend dem herefter i mel. Varm en pande op med lidt olie samt smør, og steg fileterne gyldne. Server med et par skiver citron, dild og remulade.

{ Sundere remulade, 1 glas }

4 spsk. pickles (Føtex, Meny, Søstrene Grene)
3 spsk. mayonnaise
1 spsk. skyr eller mere mayonnaise
salt og peber


Rør mayonnaise og pickles sammen. Smag til med salt og peber. Velbekomme. 

Hjemmelavet fiskefilet med sundere remulade

TAK, FORDI DU LÆSER MED ♥

Følg også gerne med på min Facebookside, eller Instagram og Bloglovin

Kærligst Maria Charlotte

Pasta med røget laks og dildpesto

Pasta med røget laks og dildpesto

“Dild og laks har altid været kærester”, sagde min kæreste den anden dag. Det vil jeg give ham ret i. Denne kombination af pasta med røget laks og dildpesto, blev nemlig virkelig god. Jeg spiste den til aftensmad, og havde til frokosten næste dag også.

Retten tager under 20 minutter at bikse sammen. Jeg elsker når mad er simpelt, men samtidig er velsmagende og sundt i en travl hverdag. Pastaen skal blot kogen, laksen steges og pestoen blendes. Nemmere bliver det vist ikke.

Måske du tænker, at det lyder lidt underligt at stege røget laks – men prøv det! Det ér virkelig godt! Du kan altid tilføje lidt tomater eller spinat til retten, for mere grønt.

Er du til mere laks, så prøv denne grov tærte med laks, spinat og hytteost eller pastaretter; cremet pastasalat med kikærter & persillepesto

{ Pasta med røget laks og dildpesto, 4 pers. }

300 g spaghetti
200 g røget laks
dildpesto
hakket mandler

dildpesto:
et helt bundt frisk dild
1 håndfuld persille med stil
1/2 dl hakket purløg
1 dl mandler
1 dl parmesanost
1 dl olivenolie
salt, peber og citronsaft


Kog spaghettien efter pakkens anvisning.

Pestoen laves ved at blende det hele godt sammen. Smag til med salt, peber og citron.

Find en pande frem og steg laksen herpå et par minutter.

Vend pestoen med spaghetti og laks. Top med hakket mandler.

Pasta med røget laks og dildpesto Pasta med røget laks og dildpesto Pasta med røget laks og dildpesto

TAK, FORDI DU LÆSER MED ♥

Følg også gerne med på min Facebookside, eller Instagram og Bloglovin

Kærligst Maria Charlotte

Laksetærte med spinat, porre og hytteost

// Sponsoreret indlæg

Noget jeg er helt tosset med, er tærte. Det er en af mine favorit hverdagsretter – det er så nemt at lave og så smager det bare lækkert. Der er et hav af muligheder for fyldet og med en frisk salat ved siden af, så er aftensmad reddet. Du kan også prøve denne version med gedeost, spinat og karamelliserede rødløg.

I sidste uge spise jeg denne lækre laksetærte med min veninde Elisa. Vi er begge vilde med tærte og i denne omgang fik vi bikset en laksetærte sammen.

Jeg bruger altid den samme opskrift på bunden, da den er grov og derved mætter rigtig godt. På den måde tilføres retten også fuldkorn og fibre. Hvis jeg skal lave en større tærte, så laver jeg dobbelt portion af bunden. Jeg kan nemlig også godt lide, at bunden ikke er helt papirtynd.

{ Laksetærte med spinat, porre og hytteost, 4 pers. }

Tærtebund

2 dl grahamsmel (Finax)
1 dl vand
1/2 dl olie
1 tsk salt


Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Massér alle ingredienserne godt sammen. Tryk dejen ud i en smurt tærteform og bag den i ovnen i 10 min.

Tærtefyld på panden:
Olie til stegning
250 g frisk spinat
1 porre
2 fed hvidløg
salt + peber

Æggemasse:
To ferske laksefileter
3 æg
250 g hytteost
muskatnød
salt og peber

Topping: 1 dl hakket mandler


Skyl spinaten grundigt. Snit dine porrer og hvidløg i tynde skiver.

Opvarm en stor pande med olie og steg porrer og hvidløg ved middel varme i et par minutter, sammen med salt og peber. Tilsæt spinaten og lad det falde sammen til det meste af væsken er fordampet.

Tag panden af varmen og kom det i en si og lad væsken dryppe af.

Snit de ferske laksefileter i tern. Lav imens æggemassen ved at piske æg, hytteost, evt. mere salt og peber, revet muskatnød og vend laks og grøntsagsfyldet i.

Fordel fyldet i den for bagte tærtebund. Drys med de hakket mandler og bag tærten i ovnen i 35-40 min. Velbekomme.