Annonce

Ciabattaboller med surdej

Ciabattaboller med surdej

Ciabattaboller tager mig tilbage til udflugtsturene jeg var på, da jeg gik i folkeskolen. Her fik jeg nemlig ofte bageren ciabattaboller med på madpakken. Smurt med lidt mayonnaise, toppet med salat, ost og skinke. Det var altså toplækkert, og jeg synes min mor var verdens bedste, at give mig sådan en lækker madpakken med!

Jeg synes stadig min mor er verdens bedste(!), men en frisksmurt ciabattasandwich holder altså også stadig stik. Og så med skinke og ost. Kort sagt: jeg elsker åbenbart stadig boller med lækkert fyldt. Nu har jeg forsøgt mig med min egen version, men med et lille twist. Jeg har nemlig bagt disse ciabatta boller med surdej.

Ciabattaboller med surdej

Ciabattaboller

Lækre ciabattaboller, bagt med surdej. Ciabattabrød er lig med smagen af Italien og det bliver ikke mere autentisk.
4,60 fra 22 stemmer
Antal: 10 Stk
Forberedelse1 time 20 minutter
Tilberedelse15 minutter
Hævetid12 timer
I alt1 time 35 minutter

Ingredienser

Noter

*Autolyse
TIP: Har du en ovn med dampfunktion, så brug det endelig. Har du ikke denne funktion på din ovn, kan du komme en bradepande under dit bagestål. Når bollerne er sat ind, kommer du vand i bradepanden – det giver damp.
 

Fremgangsmåde

  • TIP: Kom surdejen i vandet – hvis det flyder ovenpå, er surdejen klar til bagning.

Dag 1

  • Rør surdejen ud i vandet, og tilsæt begge meltyperne. 
  • Rør det hele godt sammen, til al melen er fordelt – den skal være uden klumper. Her laves en autolyse*, hvor dejen skal hvile i 45 minutter.
  • Efter hvile, tilsættes salt. Ælt godt i ca. 10-12 minutter til du får en glat og smidig dej. Kan gøres i hånden eller på røremaskine. Når dejen begynder at slippe kanterne, er den god.
  • Hæld dejen i en bøtte eller skål. Lad dejen hvile tildækket i 30 minutter ved stuetemperatur. Herefter laves første foldning. Dette gør du ved at hive op i dejen, folde hvert hjørne ind over midten – gentag 4 gange, gerne én gang i timen. Dejen elsker at blive foldet, så gluten i dejen kan udvikle sig til og dannet er godt (gluten)netværk – SE VIDEO længere nede i indlægget. 
  • Efter 4 timer på køkkenbordet, sættes dejen på køl natten over, minimum 8 timer – den må gerne stå længere. Jeg lod denne stå i 12 timer, hvor smagen fik lov at udvikle sig mere.

Dag 2

  • Tag dejen ud af køleskabet næsten morgen, 1 time før du bager bollerne.
  • Varm ovnen op til 250° varmluft. Tager ca. 20 minutter. Vigtigt at ovnen er helt varm!
  • Har du ikke et bagestål, kan du sætte din almindelige bageplade ind til den bliver brandvarm.
  • Dejen vendes ud på et meldrysset bord. Drys mel ovenpå dejen – det gør det nemmere når du skal hakke dejen til boller. Hak dejen ud i 10 boller og sæt dem forsigtigt på et bagepapir. Du må ikke hive for meget i dejen, så luftboblerne ødelægges. 
  • Træk forsigtigt bagepapiret over på bagestålet eller bagepladen og sæt bollerne i ovnen.
  • Drys med lidt ekstra durummel på toppen, for et flot udtryk.
  • Bag bollerne ved 250 grader i ca. 15 minutter til de er lettere gyldne. Bak evt. på dem i bunden. 
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk
Ciabattaboller med surdej

Opskrift på ciabattaboller med surdej

Bollerne er bagt med durumhvedemel og manitobahvedemel. Manitobahvedemelet er en kraftig hvedemel, som har et meget højt proteinindhold. Det giver derfor en dej, der er elastisk og er derfor god at arbejde med. Særligt ved surdejsbagning.

Resultatet bliver desuden virkelig flot, lækkert og sprødt! Det samme med durumhvedemel, der har et ekstra højt indhold af gluten, og en god vandbindingsevne.

Ciabattaboller med surdej

Italiensk ciabattabrød

Smagen af ciabattabrød er lig med smagen af Italien. Ciabattabrødet er nemlig helt essentielt i det italienske køkken. Brødet bruges ofte som tilbehør til fx en salat eller til bruschetta. Jeg får helt lyst til at rejse.. Men det må jeg gemme lidt endnu, og imens forholde mig til opskriften på ciabattabollerne.

Ciabatta sandwichbrød til madpakken

Du kan bruge bollerne til en lækker sandwich, og det helt oplagt til madpakken, fx i en variant smurt med sennepsmayo, serranoskinke og mozzarella, som jeg har gjort lige her. Jeg forestiller mig også, at en kombination med basilikumspesto, tomat og mozzarella er lækker. Vil du hellere nuppe dem til morgenbordet, kan du også det. Det er op til dig – de fungere godt, på begge måder. 

Ciabattaboller med surdej

Ciabattaboller med surdej

DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 978
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

38 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments