Kernemælkshorn med æble og marcipan

Hjemmelavet hampefrømælk – et bæredygtigt tip

Hjemmelavet hampefrømælkHjemmelavet hampefrømælk, hvad er det? Det er noget så simpelt som hampefrø, der er blendet med vand og ønsket smagsgivere. De små frø er fantatiske i flere sammenhænge og jeg elsker selv at bruge dem i smoothies, müsli, grød, bagværk eller på salater, pastaretter eller blende dem til hjemmelavet hampefrømælk.

SUNDE HAMPEFRØ

De små hampefrø indeholder det hele: omega-6, omega-3 fedtsyrer, kostfibre og essentielle aminosyrer – det siges desuden, at hampefrø har flere sundhedsfremmende egenskaber med sig. Og bare rolig, de har er ingen euforiserende effekt.

Prøv evt. at bruge hampefrømælken i en smoothie med blåbær og spinat eller i en grøntsagssmoothie med spinat og avokado.

Hjemmelavet hampefrømælk

HJEMMELAVET HAMPEFRØMÆLK

Hampefrømælk er den hurtigeste plantemælk at lave og kræver få ingredienser – den er budgetvenlig og tidsbesparende, fordi frøene her (til sammenligning med andre plantemælk) ikke skal stå i blød flere timer før mælken kan laves. Her skal de blot blendes med det samme. 

Mælken har en cremet konsistens og en nøddeagtig smag. Du kan altid undlade vanilje og dadler, hvis du vil have mælken helt neutral uden smag.

{ Hampefrømælk, 1 L }

1 osteklæde eller viskestykke
2 dl afskallede hampefrø
1 liter vand
1 knivspids havsalt
10 dadler
1 vaniljestang


Skrab kornene ud af vaniljestangen og fjern stenene fra dadlerne.
Blend alle ingredienserne grundigt i en blender, til mælken er ensartet og ikke har klumper i sig.

Du kan hælde mælken direkte på flaske eller si den. Jeg sier altid min.

Brug et rent hviskestykke (eller osteklæde hvis du har) og hæld langsomt mælken over. Lad det stå og dryppe, så pulpen samles i viskestykket og du får en helt fin mælk. Pres evt. mælken igennem klædet, hvis det går for langsomt.

Hæld mælken på en flaske og sæt den i køleskabet. Hampefrømælken kan holde sig i ca. 3-5 dage.

TIP: Omrystes inden brug. Velbekomme.

Hjemmelavet hampefrømælk

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kernemælkshorn med æble og marcipan