Annonce

Wok med nudler, friske grøntsager og peanutdressing

WOK MED NUDLER OG FRISKE GRØNTSAGER I PEANUTDRESSING

På under 30 minutter kan du snildt bikse en lækker wok ret med nudler og friske grøntsager sammen. Personligt er jeg selv stor tilhænger af nem og hurtig hverdagsmad, men samtidig må det gerne være fuld af smag og være lækkert for øjet. Denne ret er så skøn, farverig og smager helt vidunderligt. Generelt er asiatiske retter farverige, friske, sprøde og spækket med grøntsager – lige som jeg elsker det. Derusover er det ofte mad, der er hurtig og nemt at lave.

WOK MED NUDLER OG FRISKE GRØNTSAGER I PEANUTDRESSING

Wok med nudler og grøntsager

Wok med nudler og friske grøntsager på under 30 minutter, anyone? Denne ret kan du bikse sammen på ingen tid, hvor friske grøntsager indgå.
5 fra 5 stemmer
Antal: 4 Personer
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse15 minutter
I alt25 minutter

Ingredienser

Peanutdressing

Wok

  • 350 g nudler
  • 1 stk spidskål
  • 6 stk gulerødder
  • 100 g sukkerærter
  • 1 stk mango

Topping

Fremgangsmåde

Peanutdressing

  • Riv ingefær på et rivejern.
  • Fiskesauce, soya, saften fra lime, peanutbutter, honning og revet ingefær røres sammen. Smag til, det skal være syrlig-sødt.

Wok

  • Kog nudlerne efter pakkens anvisning. Hæld vandet fra. Snit spidskål fint. 
  • Skræl gulerødder i strimler med en kartoffelskræller. Halvér sukkerærter. Skræl mangoen og skær i aflange tynde strimler.
  • Varm en pande (gerne wok) op ved middelhøj-varme med olivenolie og svits spidskål, sukkeræter og gulerødder i et par minutter. 
  • Kom de kogte nudler i grøntsagsblandingen i og svits et par minutter yderligere. Tilsæt dressingen og vend det hele godt.
  • Rist cashewnødder på en tør pande.
  • Tilføj til sidst mango og top med cashewnødder og koriander efter behov.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Vegetarisk wok med grøntsager

Når man er i det vegetariske køkken, så bør hovedingrediensen, hvis man spørger mig, være grøntsager! Jeg vil personligt langt hellere bruge friske grøntsager, end jeg vil bruge køderstatning, selvom det selvfølgelig også er en mulighed. 

Alle grøntsager kan i princippet bruges til min wok opskrift, og du kan også godt finde nogle gode økologiske blandinger fra frost, hvis det endelig skal være. Af friske grøntsager foretrækker jeg:

  • Gulerødder
  • Broccoli
  • Edamamebønner
  • Grønne bønner
  • Peberfrugt
  • Squash
  • Spinat

Det er især vigtigt at få inkorporeret nogle bønner, så man sørger for, at proteinindholdet er rimeligt. Her er jeg stor tilhænger af edamamebønner, men du kan også bruge grønne bønner, mungbønner eller bønnespirer. 

Derudover er det også vigtigt, at have nogle grøntsager med lidt bid i. Her er særligt gulerødder, peberfrugt eller squash rigtig lækkert. Du kan også prøve at bruge vandkastanjer fra dåse, da de tilføjer en god sprødhed.

Broccoli, spinat og andre grønne grøntsager som fx sukkerærter eller forårsløg er også uundværlige. Et godt tip er at vælge grøntsager med forskellige farver, så du får et flot udtryk og samtidig en bred vifte af vitaminer og mineraler. 

Nudlerne er selvfølgelig også helt essentielle! Wok med nudler er nemlig det bedste. 

WOK MED NUDLER OG FRISKE GRØNTSAGER I PEANUTDRESSING

Nem wok opskrift med nudler og friske grøntsager

Nogle gange elsker jeg at bruge flere timer i køkkenet, når jeg skal lave aftensmad. Andre gange må det gerne gå lidt stærkt. Det betyder dog ikke, at jeg vil gå på kompromis med smag, sundhed og friskhed. Det er derfor, at wok med nudler er helt perfekt, da den er fyldt med friske grøntsager. Så får du et sundt måltid, der sagtens kan være klar på under 30 minutter. 

Wok med friske grøntsager er klart bedre imodsætning til en pose fra frost. Dog synes jeg, at det er værd at nævne, at man kan vinde en del tid, hvis grøntsagerne allerede er skåret og klar til at komme i wokgryden. For at gøre det så nemt som muligt, kan man også sagtens købe en færdiglavet peanutbutter sauce, som bare kan tilføjes direkte til retten.

Wok med nudler i peanutbutter dressing

Hjemme hos mig er maden ofte vegetarisk, og i dag er denne wok også kødfri. Det gør den dog bestemt ikke dårligere, da den lækre dressing, som den er vendt med, giver retten masser af smag. Du kan med fordel tilsætte rejer, kylling eller oksekød til retten, hvis du har lyst, ellers kan du tilføje tofu, hvis du gerne vil holde retten vegetarisk. Vil du gerne prøve en med kylling, kan du finde en lignende opskrift på wok med nudler og kylling her

Wok retten her har jeg kreeret med min veninde Anna for efterhånden længe siden. Den skal bestemt også snart laves igen. Jeg elsker nemlig måden, grøntsagerne er tilberedt på, hvor der stadig er et lille bid i. Vi toppede retten af med en mango for sødmens skyld og med cashewnødder for lidt knas. Virkelig et velbalanceret måltid!

WOK MED NUDLER OG FRISKE GRØNTSAGER I PEANUTDRESSING

Flere opskrifter med nudler

Jeg elsker alt ved nudler, og jeg synes, at de tilfører noget særligt godt til mange retter. Prøv nogle af mine favoritter her som blandt andet Pad Thai med rejer, ramen suppe med nudler og kylling samt one pot nudler.

DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 979
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments