Annonce

Sød kartoffel salat med boghvede og sennepsdressing

Sød kartoffel salat

Jeg var i lørdags til keramikmarked i Nordhavn med en god veninde. Her stod Aarstiderne med en bod, der bugnede med de lækreste og økologiske frugter og grøntsager. De solgte nogle overskudskasser for billige penge (kun kr. 50!) – det kunne jeg altså ikke stå for. Ud af den lækre kasse, fik jeg lavet mig en sød kartoffel salat med fennikel og hel boghvede, vendt sammen i den lækreste og mest simple sennepsdressing.

Med sådan en kasse, har jeg mad til resten af ugen , og så skal jeg kun spæde til med lidt fisk, kød eller mejeri. Jeg må sætte hovedet i blød og udtænke nogle flere spændende opskrifter.

I kassen var der både sød kartoffel, fennikel og boghvedekerner. Jeg elsker alle tre råvarer, hvorfor salaten her også var ret nem at udtænke.

Sød kartoffelsalat med fennikel og hel boghvede i sennepsdressing

Sød kartoffel salat med boghvede

Sød kartoffel salat med boghvede i sennepsdressing, er en dejlig og simpel ret der let tilberedes. Smager vidunderligt, af både sødt og salt.
5 fra 2 stemmer
Forberedelse15 minutter
Tilberedelse25 minutter
I alt40 minutter

Ingredienser

Sød kartoffel salat

  • 4 stk søde kartofler
  • 1 dl boghvedekerner*
  • 1 stk fennikel
  • ½ bundt kruspersille

Sennepsdressing

  • 1 stk æggeblomme
  • 1 spsk grovkornet sennep
  • 1 dl vindruekerneolie
  • salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Sød kartoffel salat

  • Tænd ovnen på 180°, varmluft.
  • Vask de søde kartofler grundigt og skær aflange stykker, og bag dem i ovnen i ca. 20 minutter. Lad dem kort afkøle.
  • Rist på en anden bageplade boghvedekerner i 5-7 minutter., til de er crispy.
  • Snit fennikel i meget tynde strimler (gerne på et mandolinjern). Hak persille groft og vend med fennikel og de afkølede kartofler.

Sennepsdressing

  • Pisk æggeblommen med sennep og tilsæt olien lidt ad gangen. Du kan sagtens bruge en stavblender til det, så du får en mere luftig og cremet dressing. Den skal laves lidt ligesom en mayo.
  • Smag til med salt og friskkværnet peber.
  • Vend dressingen med salaten og de knasende boghvedekerner. Drys med lidt af dem på toppen.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk
Sød kartoffel salat med boghvede og sennepsdressing

Opskrift på sød kartoffel salat med boghvede og sennepsdressing

Salaten i sig selv er ret enkel – det kan jeg bare bedst lide når salater er. Simple is good! Og når man har at gøre med en simpel salat, der tilmed er lidt til den søde side må dressingen gerne være lidt mere salt og spicy.

Til min opskrift på sød kartoffel salat, skal du bage kartoflerne i ovnen. Det samme gør sig gældende for de hele boghvedekerner, således de kan blive crispy. Man kan også koge de hele boghvede og vende sammen med de bagte kartofler, men når de bages bliver de sprøde og knaser. Det fungerer super godt at de har lidt sprødhed, som et madspild til de søde kartofler, der eller ikke har så meget tekstur.

Sennepsdressing til sød kartoffel salat

Ingen salat uden en god dressing, og derfor passede den lækre sennepsdressing til formålet. Det er en én af mine yndlingsdressinger, som jeg laver igen og igen. Den er bare god til flere retter og særligt grønne salater.

Den perfekte sød kartoffelsalat

Vi laver ofte en traditionel kartoffelsalat med cremefraiche dressing og urter – I ved, den kolde af slagsen, som denne her. Men nogle gange pryder forandringer lidt. Det er denne sød kartoffel salat et formidabelt godt bud på. De søde kartofler i kartoffelsalaten her, smager nemlig super godt i sammenspil med sennepsdressingen, der er lettere “spids” i smagen.

Opskrift på sød kartoffel salat
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 979
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments