Madplan: Hurtig og let sommermad

Pizza med grillede artiskokker, Serrano og frisk mozzarella

Pizza med grillede artiskokker, Serrano og frisk mozzarella Pizza med grillede artiskokker, Serrano og frisk mozzarella, anyone? Jeg er selv ret begejstret for sådan en hjemmelavet pizza – specielt når skorpen er sprød og bunden tynd. Hvad der er endnu bedre ved hjemmelavet pizza, er at man kan toppe med lige præcis det fyld man elsker.

I indlægget her, finder du også en hjemmelavet pizzasauce. Det smager bare bedst, og den er hurtigt lige bikset sammen. Du kan også købe den færdiglavet, til billige penge. På disse pizzaer er bunden bagt først, med tomatsaucen. Derefter toppede vi med grillede artiskokker, Serrano skinke og frisk mozzarella. Du kan også sagtens bage det hele med. Jeg synes bare det er lækkert at få fyldet frisk nogle gange. Servér evt. pizzaen med en dejlig frisk salat til.

Er du mere til en fuldkornsbund, så prøv fuldkornspizza med squash, parmaskinke og kartofler.

{ Pizza med grillede artiskokker, Serrano og frisk mozzarella, 2 pizzaer }

pizzadej
3 dl lunt vand
15 g gær
2 tsk salt
2 spsk olivenolie
500 g tipo 00 hvedemel eller pizzamel


Rør gæren ud i lunkent vand sammen med salt. Jeg brugte mine røremaskine, men du kan sagtens gøre dette i en stor skål med håndkraft.

Rør melet i gærblandingen, og ælt, til dejen er glat og smidig, gerne 10 minutter. Hvis du bruger hænderne, kan du ælte dejen på køkkenbordet i. Lad dejen hæve tildækket på køkkenbordet i en time, til dejen har dobbelt størrelse. Lav imens tomatsauce.

Efter hævning; tænd ovnen på 250° varmluft, så den bliver brændende varm med en bageplade i.

tomatsauce
1 løg
1 fed hvidløg
2 spsk olivenolie
1 kvist frisk timian
2 dåser hakkede tomater
salt og peber


Skær løg i små tern, riv hvidløg og svits det af i en gryde med lidt olie. Tilsæt hakkede tomater, timian og smag til med salt og peber. Lad det simre i 15-20 min. ved svag varme.

fyld
1 glas grillede artiskokker
10 soltørrede tomater
200 g serranoskinke
1-2 kugler frisk mozzarella
frisk basilikum
15 små cherrytomater, halveret


Rul dejen ud på et meldrysset bord. Ælt igen og rul nu ud til to pizzabunde. Løft pizzabunden over på den brændende bageplade, som du først skal beklæde med bagepapir.

Kom først tomatsaucen ud på din pizzabund.

Bag bunden i ca. 15-20 minutter til bunden er sprød. Hold lidt øje undervejs.

Når pizzaen kommer ud, kan den toppes skinke, artiskokker, tomater, revet mozzarella og frisk basilikum. Velbekomme.

Pizza med grillede artiskokker, Serrano og frisk mozzarellaPizza med grillede artiskokker, Serrano og frisk mozzarella

TAK, FORDI DU LÆSER MED ♥

Følg også gerne med på min Facebookside, eller Instagram og Bloglovin

Kærligst Maria Charlotte

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan: Hurtig og let sommermad