Løgtærte med soltørrede tomat og porre

Cremet kanelgrød med hjemmelavet peanutbutter

Cremet kanelgrød med hjemmelavet peanutbutterCremet kanelgrød med hjemmelavet peanutbutter – en perfekt kombi, hvis du spørger mig. Jeg spiser ofte grød til morgenmad derhjemme. Som du kan se på billederne, elsker jeg at kræse om toppingen – altid med frugt, kanel og vigtigst af alt – altid peanutbutter!

Noget andet, som jeg også elsker er kanel. Udover at toppe min grød dagligt med kanel, så har jeg denne gang kommet det i grøden også. Denne grød er lavet på sødmælk, bare fordi… det ér bedre og giver den bedste konsistens!

Jeg har kastet mig ud i projekt hjemmelavet peanutbutter – det er ikke sidste gang! Det er virkelig simpelt og lækkert. Og så er det tilmed billigere! Win-win. Konsistensen er dejlig cremet og blød. Du kan også lave den mere crunchy, ved at forkorte blendetiden lidt. Begge dele er lækkert!

{ Cremet kanelgrød med hjemmelavet peanutbutter, 1 pers. }

havregrød
1 dl havregryn (evt. glutenfrie)
1 dl sødmælk
1 dl vand
1 spsk chiafrø
1 spsk kanel
et lille nip salt


Kom havregryn og chiafrø, sammen med vand og mælk i en gryde og bring det i kog. Tilsæt salt og kanel. Top med hvad du lyster – jeg brugte banan, hjemmelavet peanutbutter, frysetørrede jordbær, hampefrø og kokossukker blandet med lidt mere kanel.

hjemmelavet peanutbutter, 1 glas
200 g saltede peanuts
1 tsk kanel (kan undlades)
1 spsk smagsneutral olie
1 spsk honning, sirup eller andet sødme

Rist peanuts af på en varm pande, til de begynder at blive gyldne. Kom dem derefter i en kraftig fodprocessor (eller minihakker) sammen med olie og sødme. Blend godt, til massen er ensartet og cremet – ha’ tålmodighed, det tager lidt tid. Omkring 10-15 minutter.

Stop foodprocessoren ind i mellem, skrab kanterne og blend videre. Opbevares i et skoldet glas. Brug det som topping på varm grød eller i en snickerskage uden gluten og raffineret sukker.

Cremet kanelgrød med hjemmelavet peanutbutter

Cremet kanelgrød med hjemmelavet peanutbutter

TAK, FORDI DU LÆSER MED ♥

Følg også gerne med på min Facebookside, eller Instagram og Bloglovin

Kærligst Maria Charlotte

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Løgtærte med soltørrede tomat og porre