Annonce

Fiskefilet med hjemmelavet remoulade

Hjemmelavet fiskefilet med remoulade

Hjemmelavet fiskefilet med (næsten) hjemmelavet remulade, på den lidt sundere måde. Jeps, den er go’ nok – og så smager det bare så meget bedre, hvis du spørger mig! Jeg elsker fiskefilet. Generelt bare  fisk. Desværre er der ikke mange fiske-retter på bloggen, hvilket er lidt ærgerligt. Jeg spiser nemlig selv en del fisk – ihvertfald et par gange om ugen. Det vil jeg rette op på og for fremtiden gemmer jeg alle mine opskrifter lige her, med fisk.

Inspiration til påskefrokosten

Fiskefilet

Fiskefilet med hjemmerørt remulade. Få min bedste opskrift her på smørstegte fiskefileter samt tilbehør.
5 fra 1 stemme
Antal: 4 Personer
Forberedelse15 minutter
Tilberedelse15 minutter
I alt30 minutter

Ingredienser

Fiskefilet

  • 4 stk skærisingfileter
  • 100 g hvedemel

Hjemmelavet remoulade, 1 glas

  • 4 spsk pickles
  • 3 spsk mayonnaise
  • 1 spsk skyr
  • salt og friskkværnet peber

Noter

  • Fisk: Søtunge eller anden fladfisk kan også bruges. 

Fremgangsmåde

Fiskefiler

  • Krydr fileterne med salt og peber. Vend dem herefter i mel. Bare kort, og du skal derfor ikke bruge al mel.
  • Varm en pande op med lidt olie samt smør, og steg fileterne gyldne. 
  • Server med et par skiver citron, dild og remulade.

Remoulade

  • Rør mayonnaise og pickles sammen. 
  • Smag til med salt og peber. 
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Pandestegt fiskefilet til frokostbordet

Disse fiskefilet er lavet med skærisingfilet, men du kan bruge hvilken som helst fladfisk. Disse filet er blot billigere, men smager mindst ligeså godt. Fiskefileterne skal blot krydres med salt og peber og derefter steges de på en varm pande i lidt olie og smør til de er flotte gyldne. Vigtigt at stege i smør, da det altså giver den bedste smag! Og så er de bare flotte når de bliver smørstegte – lige klar til at serveres på et smukt og indbydende fad med skåret citroner ved siden af.

Inspiration til påskefrokosten - fiskefilet

Tilbehør til hjemmelavet fiskefilet

Spis fiskefileterne til en grøn salt eller på ristet rugbrød med hjemmelavet remoulade. Det er virkelig nemt, fordi mayonnaise og pickles blot skal røres sammen. Derefter smages til med salt og peber. Nemt. Jeg kan kun anbefale at lave den selv. Følg opskriften, eller brug den som inspiration til hvad du evt. kan servere for dine gæster. God påske!

Spis fiskefilet til påskebordet, eller et almindelig frokostbord med et par andre retter, fx en lækker og sund æggesalat eller kyllingesalat.

Fiskefilet til frokost
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 980
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments