Hurtige og nemme bananmuffins med peanutbutter & kokos

Kikærtegryde med græskar, gulerod og peanutbutter

pc050659

Termometeret – og for den sags skyld, også vejret, skriger efterhånden på varme gryderetter. Jeg er meget styret af vejret, når det gælder min madlavning. Om sommeren elsker jeg salater, grillmad og lettere retter – om vinteren er det mere tunge og varme retter der tiltaler mig. Jeg går ikke ud fra, at jeg er den eneste der har det på den måde?

I sidste uge var jeg i godt selskab med søde Anna som også elsker at lave nem hverdagsmad – vi har begge en kærlighed for mad, og sammen lavede vi denne herlige kikærtegryde. 

Er du vild med varme retter til den kolde tid eller bare græskar, så tror jeg du vil elske denne speltotto med græskar og svampe

{ Kikærtegryde med græskar, gulerod og peanutbutter, 4 pers. }

1 almindelig løg
2 fed hvidløg
2 cm frisk ingefær
½ økologisk butternut græskar
3 gulerødder
2 tsk stødt spidskommen
1 tsk gurkemeje
2 dl vand rørt med 1 grøntsagsbouillonterning
1 dåse kokosmælk
1 dåse hakkede tomater
2 spsk peanutbutter
140 g tomatpure
2 dåser kikærter
salt og peber
saften fra en ½ citron
olie til stegning

Topping: saltede peanuts, evt. cremefraiche/græsk yoghurt og koriander eller bredbladet persille.

Tilbehør: Brune eller almindelige ris


Sæt vand over til risene. Hvis du bruger brune ris, skal de koge lidt længere tid – sæt dem derfor over forholdsvis tidligt, så de er færdigkogte når gryderetten er kogt ind. Kog risene efter anvisningen på pakken.
Pil og hak løget i tern. Pil hvidløgene og riv dem og ingefær på et rivejern. Skræl gulerødder, og snit dem i små tern.
Skær græskarret over i to dele, fjern kernerne. Hvis dit græskar er økologisk, kan du undlade at skrælle det. Snit græskarret i forholdsvis mundrette tern, på 1 x 1 cm.
Steg løg, hvidløg og ingefær i lidt olie i en stor gryde eller wokpande til de er lettere gyldne. Tilsæt gurkemeje, spidskommen og tomatpuré og steg i et par minutter. Tilsæt græskar og gulerod og svits yderligere et par minutter.
Tilsæt herefter peanutbutter, og hæld bouillon, hakkede tomater i gryden. Lad det simre i 15 minutter, til græskarternene er møre. Gulerødderne må gerne stadig have lidt bid.
Dræn kikærterne fra dåsen, og bland dem i retten sammen med kokosmælk. Smag til med citron, salt og peber. Servér med peanuts, friske urter, ris og evt. yoghurt eller creme fraiche. Velbekomme.
TIP: Retten smager endnu bedre næste dag. Retten kan også fryses ned.
 pc050677 pc050664 pc050667

TAK, FORDI DU LÆSER MED ♥

Følg også gerne med på min Facebookside, eller Instagram og Bloglovin

Kærligst Maria Charlotte

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hurtige og nemme bananmuffins med peanutbutter & kokos