Dadelkugler med lakrids og tranebær

Grønkålssalat med fennikel og kakifrugt

fullsizeoutput_1e7a Jeg er glad for store lækre og farverige salater, men hvis de skal mætte mig ordenligt, så skal de også gerne indeholde både noget sødt, sprødt, syrligt og gerne også saltet, enten i form af en topping eller i dressingen. I denne grønkålssalat, er jeg gået efter en den lidt mere søde smag, og brugt kakifrugt. Jeg elsker den orange frugt – der også er kendt, som sharonfrugt. Den er utrolig sød alene, men i en salat, synes jeg det fungerer rigtig godt. Jo mere moden den er, desto mere blød og sød er den. Jeg foretrækker mine frugter sprøde, men det er smag og behag.

Denne grønkålssalat vil være perfekt til julemiddagen, eller blot som tilbehør til aftensmaden. Jeg lavede den i weekenden, som tilbehør til den and min mor satte i ovnen om eftermiddagen. Salaten var perfekt til, og den tog mig ikke mere en 10 minutter at bikse sammen.

Er du vild med grønkålssalater, vil du måske også elske at prøve en Sommerlig grønkålssalat med blåbær eller denne Grønkålssalat med æbler og feta.

{ Grønkålssalat med fennikel og kakifrugt, 4 pers. }

1 fennikel

3 håndfulde hakket grønkål

kernerne fra ½ granatæble

1 kakifrugt

1 håndfuld hasselnødder

Dressing

4 spsk olivenolie

2 spsk æblecidereddike eller lign.

1 tsk agavesirup eller flydende honning

lidt salt og friskkværnet peber


Kom den skyllede og hakkede grønkål i en skål (du kan købe det i poser, hvor det allerede er finthakket). Snit fenniklerne i papirtynde skiver. Hak kakifrugten i små tern. Pil granatæblekernerne fra skallen, og bland det med grønkål, kakifrugt og fennikel.

Hak nødderne groft, og rist dem gyldne på en tør, varm pande. Lad dem afkøle og gem dem.

Lav dressingen, ved at piske olie, sirup, eddike, salt og peber sammen til en dressing og vend den over salaten. Lad salaten trække et øjeblik, og drys til sidst med med ristede nødder. Velbekomme!

fullsizeoutput_1e7d fullsizeoutput_1e7c

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dadelkugler med lakrids og tranebær