Grønne ovnbagte falafler

Mine bedste råd til vinterløb

23131287_10213341019655891_915104347_oJeg hadede engang løb – sådan virkelig meget. Dengang begyndte jeg udelukkende at løbe for at komme i form og tabe mig. Det handlede kun om at forbrænde kalorier. Meget demotiverende, når jeg tænker tilbage.

Senere er det gået op for mig, at løb ikke skulle handle om kalorieforbrænding, ikke mere. Ikke for mig ihvertfald. Jeg bliver ikke glad af det, og jeg forbinder det mere med straf, end glæde. I dag løber jeg fordi det giver mig ro og mulighed for at tømme ud i mine tanker. Jeg får min alenetid, hvor jeg ikke skal tage stilling til noget. Ikke kun mentalt giver det noget – men at mærke kroppe arbejde og pulsen stige langsomt, er pisse fedt!

At løbe giver mig velvære, energi og overskud. Og det er netop overskud der skal findes frem, for at få mere af det. Sådan er det i min verden. Når jeg løber får jeg overskud, og det har jeg ekstra meget brug for i en travl hverdag – specielt nu når dagene føles kortere, mørket falder på og vi går vinteren imøde. Jeg elsker efterår og den overgang vi har nu mod vinter.

Træn din motivation
Ligesom kroppen, kan motivationen trænes, som ofte i dette tilfælde er alfa-omega. Jo flere gange du overvinder dig selv og får snøret løbeskoene, jo bedre bliver din motivation. Dette kan være en god reminder, nu hvor det er koldt og motivationen for mange, kan være endnu sværere at finde frem.

Oplev naturen og kulden
At mærke kulden på kinderne under løb, og samtidig mærke den varme kroppen danner, er en fantastisk følelse. De første minutter af turen skal føles en smule koldt, men det aftager hurtigt.

En lille bonus: Få det sidste D-vitamin ud af solen (hvis vi er heldige at få lidt flere solskinsdage).

Tænk på dit løbetøj
I forlængelse af førnævnte.. Selvom det er koldt, så pas på med ikke at hoppe i for meget tøj – det kan resulterer i, at sveden forbliver i tøjet og “fryser til”. Det vil nedkøle kroppen hurtigt, og du vil fryse. Hop i lange tights (gerne velegnet til vinter), en langærmet løbetrøje og en vindjakke. En tynd hue og vanter er også en god idé, hvis man er en frossenpind.

Reflekser og lygter kan være en god idé!

Fugtighedscreme (generel vintertip)
Det er ikke så meget med selve løbet at gøre, men en god idé hvis du befinder dig mere udenfor. Vores hud er meget sart om vinteren pga. luften og kulden, så når vi løber og dermed hopper hjem i badet, er det en god idé at bruge fugtighedcreme lidt oftere.

Væskeindtag
Det er ikke kun om sommeren vi har brug for vand – det har vi året rundt, men vi er bare mere opmærksomme på det om sommeren. Vær derfor stadig fokuseret på din væskebalance.

Tålmodighed
Lad være med at tænkte på tallene, men find tålmodigheden frem. Løb uden du tænker på tid, antal kilometer eller kalorier – tallene skal ikke styre dine løbeture, hvis du bare vil finde motivationen for at komme afsted.

Hvorfor er du glad for at løbe, og hvad er dine løbetips?

God løbetur!

 

 

Follow my blog with Bloglovin

   

2 kommentarer

  • Malene

    Troede egentlig at indlægget ville handle om tips og råd til vinterløb og det herom, og ikke motivation til at løbe (som vi har læst om 1000 gange) 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marialotte

      Ja, det var også min plan! Jeg kan se, at jeg har udgivet det forkerte indlæg… Tak for din kommentar 🙂 Håber du har lyst til at kigge igen! God aften 🙂 Bh Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Grønne ovnbagte falafler