Forsinket postkort fra Marrakech

Sund banankage med kaffe og chokolade

Jeg har netop taget hul på en dejlig weekend. Jeg har set frem til denne, da jeg i aften skal fejre min gode venindes 25-års fødselsdag. Imorgen skal jeg besøge min farmor og se min venindes nyfødte lille dreng, og i en af disse ‘anledninger’, overvejer jeg at bage en kage, måske det bliver denne eller denne sukkerfrie squashkage.

Jeg elsker selv banankage, og hvis du som jeg ofte lige har nogle modne bananer liggende, så mangler der ikke mange ingredienser til du står med en svampet sundere kage.

Denne her banankage skiller sig lidt ud fra den jeg plejer at lave. Denne banankage er nemlig med kaffe – måske det lyder som en sjov kombi, men det smagte simpelthen SÅ godt (hvis man er til kaffe)! Der er selvfølgelig også chokoladestykker i.

Nem banankage med kaffe og chokolade (10 stykker)

3 (overmodne) bananer

1 æg

1 æggehvide

2 kold espressoshot eller 2 spsk. instant kaffe blandet med vand

1 tsk. vaniljepulver

1 tsk. bagepulver

et lille nip salt

1,5 dl havremel (havregryn blendet til mel, evt. glutenfrie)

1 dl mandler (blendet til mel)

1 spsk chiafrø

100 g mørk chokolade 70%

kokosolie til at smøre formen med

Topping:

Blåbær, instantkaffe og chokoladeflager

Fremgangsmåde:

Hvis ikke du allerede har gjort det, så start med at lave dit mel, ved at blende mandler og havregryn sammen med bagepulver i en blender eller foodprocessor.

Kom æg, banan og kaffe i en foodprocessor/blender og blend det sammen til en ensartet masse.

Kom mel, salt, chiafrø og vanilje i en skål og rør de våde ingredienser i. Hak halvdelen af chokoladen groft og vend i dejen. Gem den anden halvdel til kagen kommer ud af ovnen.

Fordel dejen i en smurt springform og bag banankagen ved 180 graders varmluft i ca. 15-20 minutter. Når kagen kommer ud, lægges den resterende hakket chokolade på, som fordeles fint (jeg brugte en pensel). Lad kagen køle en smule af, drys med kaffe, chokoladeflager og blåbær. Velbekomme.

TIP: Smager dejlig kold. Kan også fryses.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forsinket postkort fra Marrakech