Annonce

Speltotto med græskar og svampe

speltotto med græskar

Speltotto med græskar og svampe er blevet en sand efterårsfavorit! Det er helt fantastisk, hvordan græskar kan give så meget fylde til en ret – særligt i denne opskrift gør det sig gældende, hvor perlespelt, græskar og svampe bliver til en lækker cremet speltotto. 

Men hvad er spelotto? Det er egentlig en form for risotto, men bare hvor “risotto” er lavet på spelt. Den er mere grov i tekstur end hvad man kender risotto for, men du får stadig en velsmagende speltotto, som er hurtig at lave. En helt perfekt aftensmad med græskar!

speltotto med græskar

Speltotto med græskar og svampe

Speltotto med svampe og græskar er en skøn efterårsret, som du kan servere for dine gæster.
4,50 fra 4 stemmer
Antal: 4 Personer
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse40 minutter
I alt50 minutter

Ingredienser

  • 2 stk løg
  • 3 fed hvidløg
  • 200 g blandede svampe
  • 500 g græskar
  • 15 g olivenolie*
  • 400 g perlespelt
  • 100 ml hvidvin
  • 1000 ml grøntsagsboullion*
  • 75 g Parmesan
  • salt og friskkværnet peber

Serveringsforslag

Fremgangsmåde

  • Tænd ovnen på 180° varmluft.
  • Hak løg og hvidløg fint. Skær dine svampe i skiver.
  • Skær dit græskar midt over og fjern kernerne (du behøver ikke fjerne skallen, hvis det er økologisk).
  • Skær græskarret i små tern på cirka 1,5 x 1,5 cm.
  • Fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag dem i ca. 20 minutter.
  • Sauter imens løg og hvidløg i olie, til de er blanke.
  • Tilsæt svampe og sauter.
  • Tilsæt perlespelt og hvidvin og rør godt, til hvidvinsdampen er forsvundet.
  • Tilsæt boullion og kog op under omrøring, til perlespelt er lettere møre og væsken er kogt ind. Tilsæt evt. mere vand, hvis nødvendigt.
  • Når græskarret er bagt og perlespelt er møre blandes græskaret i risottoen.
  • Tilsæt parmesan og rør rundt. Smag til med salt og evt. peper. 
  • Servér og pynt af med friske urter, græskarkerner og ost. 
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Opskrift på den bedste speltotto for hele familien

Speltotto er et genialt måltid til hele familien, da det er sundt, mætter godt og er nemt at lave. Godt nok indeholder retten hvidvin, men bare rolig – alkoholen når at blive kogt væk, så du kan sagtens servere det for børn. Alternativt kan du også udelade vinen og spæde til med mere grøntsagsbouillon.

Denne opskrift er til 4 personer, men du kan også sagtens lave en større portion og nyde speltotto dagen efter til frokost eller i madpakken. Det smager nemlig også rigtig godt koldt – her synes jeg faktisk at det slår risotto med længder, da risotto godt kan have en tendens til at være lidt kedeligt dagen efter. 

Du kan også tilføje kyllingebryst i stykker, hvis du gerne vil have mere fylde i retten – jeg synes dog ikke det er nødvendigt, da retten mætter rigeligt i sig selv. Det er altså en perfekt ret til dig, der gerne vil have et nemt, vegetarisk måltid ind i hverdagen.   

Speltotto med græskar og svampe

Du skal bruge perlespelt til hjemmelavet speltotto

Hovedingrediensen i speltotto er selvfølgelig perlespelt. Perlespelt kommer fra urhvedesorten spelt, og er rig på både kostfibre og proteiner. Det er derfor det mætter så godt, og det kan desuden være med til at holde gang i fordøjelsen. Det er også virkelig lækkert at tilsætte de skønne perlespeltkerner i en perlespelt salat.

Udover hvor sundt det er, så er en af de bedste ting ved speltotto også at det kan varieres, alt efter sæson og lyst. Prøv fx en speltotto med ærter og citron, når det er sommer eller med edamamebønner. I det hele taget er det en god ret til at få brugt nogle af de grøntsager man har liggende i køleskabet – så slipper du også for madspild.  

Græskarrisotto
Nem opskrift på græskarrisotto. Denne risotto med græskar kan laves med hokkaido græskar og butternut squash.
Gå til opskrift
græskarrisotto opskrift

Efterårs speltotto med svampe og græskar

Jeg elsker en klassisk risotto, men som noget andet ville jeg prøve med spelt for at tilføre retten lidt fuldkorn. Hvis du var i tvivl om, hvad speltotto er, så er det altså bare et fancy ord for risotto lavet på speltkerner.

I går lavede jeg speltotto til min mor og jeg, hvor græskarret selvfølgelig indgik. Det fungerede super godt og tilførte en cremet konsistens, god smag og ikke mindst, det prydede retten med en flot orange farve.

Opskrift på speltotto

Se flere spændende opskrifter med græskar

Hvis du er vild med græskar, så er jeg sikker på at disse opskrifter måske kunne være noget for dig.

Bagt græskar
Bagt græskar med fetacreme – kan laves med hokkaido og butternut græskar. En perfekt tilbehør til mange retter.
Gå til opskrift
Bagt græskar med fetacreme
Pasta med græskarsauce
Lækker hjemmelavet græskarsauce, som er vendt sammen med kogt pasta. Du kan bruge butternut squash eller Hokkaido græskar til saucen.
Gå til opskrift
Pasta med græskarsauce
Græskarsuppe
Cremet græskarsuppe af hokkaidogræskar smag til med spidskommen og kokosmælk. En simpel, varm og hurtig suppe der fungerer perfekt på en kold dag.
Gå til opskrift
Græskarsuppe med kokosmælk
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 980
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

4 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments