Surdejsboller med hirse og en hurtig blommekompot

Guide: Lav din egen sauerkraut – step by step

Hvis I følger med på min Instagram, har I måske luret at jeg – i forbindelse med mit studie – er i praktik hos Ditte Ingemann. Jeg har netop taget hul på tredje uge af min praktik og det hele er så spændende og utroligt lærerigt! Særligt er jeg blevet opslugt af én tilberedningsmetode, som jeg ikke selv har afprøvet før, nemlig fermentering som Ditte netop har skrevet to bøger omkring.

Mit første projekt med fermentering

Hele ‘universet’ omkring fermenteringen er meget nyt for mig. Jeg har stiftet bekendtskab med ordet, men jeg har aldrig selv afprøvet mig med det, før nu. Ganske enkelt, fordi jeg tænkte det var svært. Jeg har taget fejl, fordi det er langt mere simpelt, end hvad jeg gjorde det til oppe i mit hoved. Sådan husker jeg også, at jeg havde det med projekt surdej.

Jeg er stor fortaler for sunde råvarer samt mad lavet fra bunden, hvorfor jeg også meget hurtigt er blevet fascineret af fermentering samt de sundhedsmæssige fordele det har med sig. Jeg aner ikke, hvorfor jeg ikke har kastet mig ud i det før nu?! Men bedre sent end aldrig, tænker jeg – og nu kan jeg slet ikke får nok af det.

Jeg manglede et skub til at kaste mig ud i det, også er det ingen skam, at det blev i min praktik, fordi Ditte er knald dygtig til det! Vi har arbejdet med forskellige fermenteringer, som b.la. kraut og kimchi der er fermenterede grøntsager samt kombucha, som er fermenteret te.

Nogle gange skal man lige have et skub, og det har bestemt hjulpet mig at følge opskrifterne fra bogen FERMENTERING 2.0. Nu fermenterer jeg på livet løs og har en kombucha og kimchi stående, som jeg venter på bliver spise- og drikkeklar. Hvis det lykkedes mig, vil jeg forklarer nærmere om dem i næste indlæg om fermentering.

Hvad er kraut?

“Kraut er en blanding af fermenterede grøntsager, hvor hovedingrediensen er kål; ofte hvidkål eller spidskål.”

Måske du allerede har stiftet bekendtskab med kraut, også bedre kendt som sauerkraut, surkål? Det smager virkelig fantastisk syrligt og kan bruges i alverdens retter. I alt fra salater, ovenpå en rugbrødsmad, i tærter, burgere, hotdogs – kun fantasien sætter grænser.

Ditte har været så sød og givet mig lov at dele opskriften fra hendes bog, på den kraut, som I ser på billederne. Jeg ved der er mange punkter, men de er beskrivende gode og selvom det ser uoverskueligt ud, så er det meget simpelt.

{ Blomkålskraut med ristet spidskommen }

1 liters patentglas
675 g blomkål
275 g hvidkål eller spidskål
50 g æble
2 tsk spidskommen
20 g frisk gurkemeje
10 g frisk ingefær
20 g groft havsalt


  1. Start med at skylle blomkål, hvidkål og æbler.
  2. Hak blomkålen groft.
  3. Fjern de to yderste blade fra kålen, skyl dem godt og læg dem til side, til senere brug.
  4. Skær kålhovedet i kvarte, og fjern den inderste kerne fra hver kvart.
  5. Snit kålen i 1 cm brede strimler.
  6. Udkern æblerne, og skær dem i tynde skiver.
  7. Rist spidskommen på en tør pande, til de dufter og popper. Pas på de ikke bliver sorte.
  8. Skræl gurkemeje og ingefær og riv begge dele fint.
  9. Vej blomkål, kålstrimler, de øvrige ingredienser og salt af, og kom det hele i en store røreskål.
  10. Læg kræfter i, og massér saltet ind i kålblandingen med rene hænder, til den afgiver sin saft. Det tager ca. 5-10 minutter (ligesom jeg gør på billedet).
  11. Hæld kålblandingen ned i patentglasset sammen med den udvundne saft, der nu udgør saltlagen.
  12. Pres det hele godt ned i glasset med dine hænder, så kålblandingen dækkes helt af saltlagen. Hvis du har masseret kålen tilstrækkeligt, vil der være nok lage til at dække al kålen.
  13. Find de yderste kålblade frem og fold dem sammen, så de passer til glassets bredde. Læg dem omhyggeligt ned over kålen i patentglasset, og pres dem ned under lagen, så kålbladene ligger som et beskyttende låg.
  14. Sørg for, at der er 3-4 cm luft foroven i patentglasset, luk det, og stil det til at fermentere på en tallerken et skyggefuldt sted.
  15. Lad kålen fermentere i 21-28 dage, ideelt set ved en stuetemperatur på mellem 18 og 20 grader. Er temeraturen varmere, kan det gå stærkere. Er den koldere, kan det gå langsommere.
  16. Glasset skal i starten åbnes hver dag for at frigive det tryk, fermenteringsprocessen danner. Det er særligt vigtigt i de første 5 til 7 dage, hvor fermenteringen går stærkt og kålen bobler af kuldioxid. Når det ikke bobler så intens mere, kan du nøjes med at åbne glasset med flere dages mellemrum, og til sidst undlade det helt.
  17. Smag på kålen på den 21. dag eller før, afhængigt af temperaturen. Hvis den ikke er sur nok, kan du lade den fermentere videre. Smag på den løbende indtil den 28. dag, hvor den bør være klar.
  18. Stil din blomkålskraut på køl. Den er nu spiseklar.

Jeg håber I har lyst til at afprøve jer med kraut – det er langt mere simpelt, end man måske forestiller sig. Velbekomme.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Surdejsboller med hirse og en hurtig blommekompot