Små ting: I køkkenet med De danske familiegårde

Sunde squash-muffins til madpakken

I weekenden var jeg på besøg hos Grennesminde, som er et økologisk gartneri beliggende udenfor København. Min mor var på besøg hos mig, og eftersom jeg ved hun elsker sådanne steder (ligeså meget som jeg selv gør), så overraskede jeg hende med et besøg dertil. Stedet oser af hygge og naturskønne omgivelser.

Vi gik rundt i den fine have, besøgte caféen hvor vi drak kaffe og inden vi tog derfra var vi et smut i drivhuset for at høste tomater, chilier og auberginer. Jeg fik også høstet mig en kæmpe squash. Jeg har mad til flere dage, og for at få brugt den varieret, har jeg bagt de lækreste squashmuffins.

De her muffins er super nemme at lave og er tilmed gode som en lille snack i madpakken. Du kan sagtens undlade at smøre flødeosten på, og spise dem som de er.

Squashmuffins, 8 stk.

350 g squash, revet

2 æg

50 g affedtet kokosfibermel

100 g havremel (havregryn blendet til mel).

3 spsk. Sukrin Gold, honning, agavesirup, stevia eller andet sødme.

1 tsk. bagepulver

2 tsk. kanel

1 tsk. kardemomme

1 lille nip salt

1 spsk kokosolie

50 g valnødder eller hasselnødder, grofthakket

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 200 graders varmluft.

I en skål piskes æg, kokosolie og Sukrin til en luftig konsistens. Vend herefter revet squash i.

I en anden skål blandes de tørre ingredienser sammen: bagepulver, kanel, kardemomme, havremel*, salt og kokosfibermel. Bland dette sammen med squash-blandingen og rør godt. Smør dine muffinsforme og hæld dejen heri. Bag kagen i ca. 15-20 minutter, i midten af ovnen til de er lettere gyldne. Lad dem afkøle, og lav imens frostingen.

*Har du ikke havremel, kan det laves ved, at blende havregrynene fint til mel.

Frosting

100 g flødeost naturel

2 spsk. skyr

1 spsk. honning

2 tsk. vaniljepulver

Citronskal fra en halv citron

Citronsaft fra en halv citron

Fremgangmåde

Pisk flødeost, skyr og honning. Bland vaniljepulver, citronskal og saft i. Smøres på, når muffinsene er helt afkølet. Velbekomme.

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Små ting: I køkkenet med De danske familiegårde