Grønkålssalat med blåbær og ristede græskarkerner

Luftige fuldkorns-burgerboller med hirseflager

// Annonce

I går aftes stod den på hjemmelavet pulled-chicken burgere med coleslaw, hjemme ved mine forældre. Min mor stod for kyllingen og coleslawen, og jeg for burgerbollen. Det smagte så lækkert, og opskriften kommer op inden længe!

Men tilbage til burgerbollen.. Hvad er en god burger, uden den hjemmebagte bolle? For mig betyder den mindst ligeså meget, som fyldet gør. Det er også grunden til, at jeg aldrig køber brødet færdigt, da jeg ofte synes det er “tomt” og har særlig meget bid og sprødhed.

Bollerne er super nemme at lave og er rigtig lækre luftige og hævede sig flot store. Også mætter de selvfølgelig også virkelig godt, grundet det høje fuldkornsindhold. Jeg putter nogle gange havregryn i mine burgerboller, men denne gang prøvede jeg noget nyt med hirseflager. Det fungerede virkelig godt, og giver en mere karakteristisk smag.

Prøv at brug dem her Pulled chicken burger med sund coleslaw.

{ Luftige fuldkorns-burgerboller med hirseflager, 10 boller }

25 gram gær
5 dl lunkent vand
1/2 dl olie
1 æg + 1 æg til pensling
1 spsk honning
1 spsk. salt
250 g speltmel, fuldkorn
100 g hirseflager eller havregryn
450 g hvedemel
en håndfuld sesamfrø til at drysse ovenpå


Jeg lavede min dej på røremaskine. Har du ikke mulighed for det, kan du lave dejen i en skål og ælte deri samt på køkkenbordet.

Opløs gæren i det lunkne vand. Tilsæt derefter salt, olie, æg, speltmel, hirseflager og og rør rundt. Tilsæt hvedemelet lidt af gangen, indtil dejen er smidig og ikke klistret. Ælt dejen godt, gerne i ca. 10-12 min.

Lad dejen hæve lunt i 1 time.

Når dejen har hævet, æltes den godt igennem igen – evt. med lidt mel, hvis den er klistret. Form derefter dine burgerboller så store som du ønsker og tryk dem lidt flade. Lad dem efterhæve i ca. 30 minutter.

Pensel bollerne med et pisket æg og drys med sesamfrø. Bages i 15 minutter ved 200 grader, varmluft. Velbekomme!

TAK, FORDI DU LÆSER MED ♥

Følg også gerne med på min Facebookside, eller Instagram og Bloglovin

Kærligst Maria Charlotte

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Grønkålssalat med blåbær og ristede græskarkerner