One pot pasta med salami

Gør noget vovet og nyd det!

Det gjorde jeg i dag. Det var grænseoverskridende, men jeg gjorde det og jeg havde det godt med det!

I dag skulle jeg møde min veninde i byen, for at shoppe. Solen skinnede imorges da jeg vågnede og jeg besluttede mig for, at jeg vil have bare ben. Jeg kiggede i skabet efter noget tøj, som jeg kunne tage på. Tøj har vi alle sammen i skabet, og det er oftes også mere eller mindre muligt for mig, at få sammensat noget jeg kan hoppe i. Det kan tage tid, men det sker alligevel hver dag. Det kender vi nok alle sammen, forestiller jeg mig?

Da jeg kiggede i skabet imorges gik det op for mig – i øjeblikket -, at mit klædeskab ikke ligefrem bugner af farverigt tøj. Til gengæld vil jeg sige, at jeg ikke mangler tøj i kategori sort og gråt. Men det kommer desværre ikke bag på mig, at jeg har mere tøj i de mørke farver. .

Mit eget spejlbillede stjal fokus

Jeg har efterhånden skrevet nogle indlæg omkring det at være uvenner med sin krop og hvordan jeg førhen dagligt overbeviste mig selv om, at min krop ikke var godt nok som den var. Det kan du læse mere om her. Nu hvor jeg har taget et valg om at acceptere den, begynder der langsomt at ske små positive ændringer i min hverdag. Små ændringer, som jeg tager i et tempo, hvor både min krop og mit sind kan følge med.

Jeg har ikke altid været helt tryg ved at skille mig ud i min tøjstil, fordi jeg har været bange for hvad andre har tænkt. Engang kunne jeg snildt bruge en time, før jeg fandt tøj jeg følte mig tilpas i. Mit eget spejlbillede stjal fokus og tøj har ofte været en kamp. Mørkt og dunkelt tøj har derfor i mange år været en måde hvorpå, jeg følte jeg kunne “gemme” mig og dermed ikke skille mig ud fra mængden.

I dag sprang jeg ud i det

Selvom det ikke var uden diskussion med mig selv at bevæge mig ud af døren i kjolen på billedet, så skete det. Det tog lidt tid og jeg var også tæt på at tage den af igen, og hænge den pænt tilbage på bøjlen.

Men i dag skete en af de ændringer jeg talte om før. I dag gjorde jeg nemlig noget “vovet”. Jeg fandt (i blandt alle de mørke farver i skabet) en kjole frem. Ikke bare en af de der neutrale kjoler. Nej, jeg bevægede mig afsted i den mest farverige kjole jeg ejer, som er fem år gammel. Det var rart. Følelsen var god. Min veninde komplimenterede mig og jeg havde det sådan ca. som billedet viser – jeg var fuld af glæde. Det er længe siden, at jeg har følt sådan omkring mit tøjvalg. Fem år. Fem år?! Det er længe og jeg har indset at det var på tide, at jeg ikke længere behøver gemme mig. Jeg Jeg behøver ikke se bestemt ud, for at kunne bære en farverig kjole. Og det gør du heller ikke.

Hop i den blomstrede, prikkede eller farverige kjole/bukser/top du elsker. Fortæl dig selv, at du er pisse lækker i den og at der i første omgang var en grund til, at du købte den. Sådan er jeg begyndt at sige til mig selv, når jeg klæder mig på. Det samme gælder mit mørke tøj, som nu langsomt vil blive skiftet ud, fordi det minder mig om, hvor forkert jeg har følt mig.

Jeg elsker farver. I min stue, i mit køkken og på min krop. Min krop og mit sind bliver tydeligvis glad af farver og det har jeg i den grad lært i dag. Imorgen vil jeg gentage succesen.

#duserudsomdugør

   

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

One pot pasta med salami