Annonce

Broccoliboller uden mel

Broccoliboller til burger

Jeg er en brød-pige. Jeg elsker brød og vil bestemt ikke undlade det fra min kost! Det har jeg gjort engang, men sådan er det ikke længere. Og disse broccoliboller udgjorde oftes brødet, når jeg skulle lave fx burger eller en sandwich.

I dag laver jeg dem sjældent, men de bliver bagt i ny og næ for lidt afveksling. Grunden til det ikke er grønne boller jeg bager mest af, skyldes at jeg har fundet frem til, at jeg hverken har lyst eller grund til at undlade de klassiske brød eller boller. Nu vil jeg langt hellere have en god surdejsbolle. Men alligevel kan jeg godt lide at eksperimentere i det grønne køkken og finde på sunde alternativer til, hvordan vi kan få lidt mere grønt ind i hverdagen. Det ved jeg, at der også er mange der er tilhænger af, hvorfor disse grøntsagsboller (desuden) er en del af bloggens opskriftsindex.

Broccoliboller uden mel

Broccoliboller

Broccoliboller er skønne grøntsagsboller som kan bruges til fx burger. Her får du den bedste opskrift på sunde boller med broccoli, der tilmed er super nem.
4,70 fra 10 stemmer
Antal: 8 Stk

Ingredienser

Køkkenudstyr

Noter

TIP: Bollerne kan fryses. Ellers opbevar dem i en lukket pose eller beholder i køleskabet.

Fremgangsmåde

  • Varm ovnen op til 200 graders varmluft.
  • Tag din broccoli og skyl den. 
  • Skær den i mindre buketter, inkl. stilk, og kør den gennem en foodprocessor eller blender til det er helt fint. 
  • Æg og æggehvider vendes med broccolien. Tilføj salt, oregano, bagepulver, mandelmel og fiberhusk.
  • Ælt dejen med hænderne til den er fast. Lad dejen hvile i ca. 10 minutter ved stuetemperatur.
  • Beklæd en bradepande med bagepapir og form 8 boller. Hvis du ønsker, kan du strø lidt sesamfrø på toppen. Det er lækkert, hvis man vil bruge dem som burger-boller.
  • Bag bollerne i ca. 15-20 minutter til de er gyldne. 
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Grøntsagsboller med broccoli

Da jeg for omkring fire år siden var i en periode, hvor jeg som tidligere beskrev valgte at undlade brød, begyndte jeg at bagte disse broccolibrød Jeg har faktisk ikke bagt dem så jævntligt siden, men nu har de fundet vejen til mit grønne hjerte igen. Jeg fandt opskriften frem i en gammel mappe jeg har, og det gav mig lysten til at bage dem igen.

De grønne boller med broccoli er virkelig nemme at lave og og kan laves på under en time. Det er da en hurtig måde at få et grønnere måltid på – bogstavelig talt, haha. Jeg har også spist dem til en dejlig og varm tomatsuppe, så jeg blev lidt bedre mæt.

Er du vild med at komme grøntsager i dine bagværk, så må du altså prøve mine opskrifter på nemme gulerodsbrud eller græskarboller. Det er skønt med grøntsager i boller, så jeg kan varmt anbefale at prøve dem.

Gulerodsbrud
Luftige og nemme gulerodsbrud med solsikkekerner er perfekte til morgenmad eller mellemmåltid. Super nemme at lave og smager vidunderligt.
Gå til opskrift
opskrift på gulerodsbrud
Græskarboller
Saftige græskarboller, der er koldhævede natten over. Nemme at bage og har en sødlig smag.
Gå til opskrift
Græskarboller

Nemme broccoli burgerboller

Bollerne kan bruges til alverdens – det er kun fantasien der sætter grænser. Jeg har selv brugt dem meget til fx sunde burger eller sandwich. Hvis du vælger at lave førnævnte ud af opskriften, så kan jeg anbefale at du lige topper med nogle sesamfrø ovenpå bollen, inden de bages. Du kan også hoppe direkte over til en af mine andre opskrifter på burgerboller.

Broccoliboller

Lav også opskriften om til broccolibrød uden mel

Den almindelige måde at lave bagværk på, er som du måske har gættet, blevet skiftet ud med broccoli. Derudover er der fiberhusk og mandelmel i dejen. Du får derfor nogle grøntsagsboller der har et højt indhold af fibre, proteiner og grønsager, hvilket mætter og smager herligt. Det er derfor også en opskrift på et kaloriefattigt brød – netop på grund af førnævnte ingredienser. Men vigtigst af alt, så er opskriften her ikke tør og kedeligt, men dejlig svampet. Brødene kan holde sig tre dage på køl, uden problem. Jeg laver nogle gange dobbelt portion, og smider resten af broccolibollerne i fryseren.

Broccoliboller uden mel
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 979
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

10 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments