Chokoladegrød med lækker topping

Bønnesalat med soltørret tomat og salatost

fullsizeoutput_255f
Annonce

Denne her salat er én af mine yndlings og jeg laver den ofte som tilbehør til et stykke lækkert kød. Jeg elsker virkelig grønne bønner, men jeg synes der er alt for lidt fokus på dem. Hvis ikke jeg bruger dem i en salat, (eller den klassiske med bacon om), så laver jeg tit bønnefritter, hvor man bare lige vender bønnerne i lidt olie og de krydderier man ønsker. Det smager virkelig herligt – så hvis du ikke har prøvet dét, så vil jeg anbefale dig at prøve.

Nå, men tilbage til denne grønne salat, som du ikke skal snydes for. Salaten er både sprød, sød, syrlig og salt – jeg elsker når alle de komponenter spiller sammen, da det giver mig en tilfredsstillelse og dermed bedre mæthed. Salaten her er SÅ nem at lave og kræver ikke meget tid i køkkenet.

{ Bønnesalat med soltørret tomat og salatost, 4 pers. }

1 pose frosne eller friske grønne bønner (700-1000 gram)
1 rødløg
1/2 glas hakket soltørret tomater i olie (gem lidt olie)
salt + peber

Topping:
Salatost efter behov (jeg bruger denne, som er lækker cremet)
2 dl mandler + olie til stegning


Et par liter vand bringes i kog i en gryde og saltes let og de grønne bønner koges i 2-3 min. Det er vigtigt, at bønnerne ikke får for meget, da de stadigvæk gerne må have bid og være faste i strukturen.

Imens bønnerne koges, hakkes mandlerne groft. Varm en pande op og rist dine mandler i lidt olie til de er let gyldne.

Rødløget pilles og skæres i fine tern. Det meste af olien hældes fra de soltørret tomater. Gem lidt til at vende rundt i.

Når bønnerne er færdigkogte, hældes det varme vand fra og hældes over med koldt vand, så de kan køles ned. Lad dem dryppe godt af, inden de snittes i mundrette stykker.

Når du har snittet bønnerne vendes de sammen med rødløg, de soltørret tomater + lidt af olien og salatost. Top med de hakket mandler. Velbekomme.

fullsizeoutput_255e

TAK, FORDI DU LÆSER MED ♥

Følg også gerne med på min Facebookside, eller Instagram og Bloglovin

Kærligst Maria Charlotte

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Chokoladegrød med lækker topping