Chiagrød toppet med en greenie

Sukkerfri squashkage med koldskål-inspireret flødeostcreme

Det her er den hidtil bedste squashkage jeg nogensiden har smagt og for den sags skyld, også bagt! Jeg har bagt kagen med min gode veninde Elisa, som jeg studere ernæring- og sundhed med. Vi elsker begge at eksperimentere med sunde alternativer og gør det ofte i selskab med hinanden.

Vi var begge helt vildt overrasket over hvor lækker kagen var blevet, da vi satte tænderne i den. Konsistens blev helt perfekt, dejlig svampet som vi elsker det. Kagen er i en sundere udgave, og den er (som alle mine andre opskrifter) både sukkerfri og super nem at bikse sammen.

Squashkagen er glutenfri, da den kun er lavet på nødder og havregryn (som du kan få glutenfrie).

Til kagen lavede vi en en creme til at komme ovenpå, som er lavet på flødeost, honning, skyr, vaniljepulver og citron. Uhm.. Vi kiggede på hinanden og blev ret hurtige enige om, at den her creme smager af koldskål.

Jeg håber I er lige så vilde med kagen som vi er – og den kan nydes med ekstra god samvittighed.

Kagen her er allerede gået hen og blevet én af mine favoritter og jeg vil derfor gerne dele opskriften med Jer, så den måske kan blive én del jeres favoritter også.

Sundere squashkage med smag af koldskål-creme (12 stykker):

1 squash
2 æg
100 g mandler
2 dl havregryn (glutenfri hvis du ønsker).
3 spsk. sukrin gold, honning, agavesirup, stevia eller lign.
1 tsk. bagepulver
1 tak. kanel
1 tsk. kardemomme
½ dl. kokosolie


Tænd ovnen på 200 graders varmluft.

Riv squash groft i en skål. I en anden skål piskes æg og Sukrin til en luftig konsistens. Lav havre- og mandelmel ved at blende det fint.

Tag endnu en skål og bland de tørre ingredienser sammen: bagepulver, kanel og kardemomme, havre- og mandelmel.

Bland de revet squash sammen med de pisket æg og rør det sammen med de tørre ingredienser. Smelt kokosolien og bland det i kagedejen. Smør en form (vi brugte en kageform på 20 x 20 cm) og hæld dejen heri. Bag kagen i 20 minutter, i midten af ovnen.

Frosting

100 g flødeost
2 spsk. skyr
1 spsk. honning
2 tsk. vaniljepulver
Citronskal fra en halv citron
Citronsaft fra en halv citron


Pisk flødeost, skyr og honning. Bland vaniljepulver, citronskal og saft i. Smøres på kagen, når den er afkølet. Velbekomme.

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Chiagrød toppet med en greenie