One pot pasta i cremet tomatsauce med kylling og spinat

“Hvis bare jeg havde din krop”

Nej, de tanker kan du godt pakke væk, for dem bliver du næppe glad af. Tværtimod. Det er så nemt at tænke den tanke, men vil du i virkeligheden også have alle de andre ting, som følger med den krop? Du kan ikke bare vælge én ting fra en givent krop. Nej, så skal du vælge det hele. Du tilvælger også dén krops spisevaner, motionsvaner, familie og venneforhold.

“Du ser ud som du gør” lyder de gyldne ord fra min elskede farmor, som lige er fyldt 88 år. I samme sætning siger hun: “Husk på Maria, du er bygget som du er – du har en stærk og sund krop. En krop, som du skal være glad for, at du kan bruge hver dag“.

Åh, hvor ser jeg tyk ud i den her kjole” eller “det er da tydeligt, at jeg har taget på efter den omgang sushi igår“. Jeps, de sætninger kan snildt komme ud af min mund. Mange gange. Flere gange om måneden. Pisse irriterende! Her tænker jeg altid på min farmors ord: “Du ser ud som du gør” og det får mig 9 ud af 10 gange, til at smide tanken bort igen. Min farmor er mit idol. Hun er inspirerende og et fantastisk eksempel på, hvordan jeg har lyst til mit liv skal være. Et liv, hvor bekymringer om kropsidealer ikke har nogen betydning.

Jeg kan sagtens lave om på min krop, men jeg gider ikke leve det liv der følger med den krop. Det har jeg afprøvet og det var ikke det værd.

Jeg har brugt oceaner af tid i fitnesscenteret, for at leve op til mit eget ønske om et tyndt, og ikke et sundt slankt look.

Jeg har spist kalorielet.

Jeg har trukket stikket i sociale sammenhænge.

Jeg har ikke lyst til at fortsætte.

Jeg har ikke lyst til alle de ting der følger med, bare fordi jeg vil se ud på én bestemt måde. Overhovedet. Det dræner mig for energi. I stedet vil jeg hellere arbejde ud fra hvor jeg er nu. I dag. Ikke imorgen, men i dag. Jeg er startet og jeg accepterer, at min krop er som den er, og jeg ser ud som jeg gør. Fordi det er sådan landet ligger nu engang og dét kan jeg faktisk forholde mig til. Hver dag.

Måske du sidder og tænker nu, at det lyder nemmere sagt end gjort. Også sådan skal det bestemt ikke lyde, fordi jeg arbejder stadig med mine tanker. Nogle gange hver anden dag, nogle gange hver anden uge. Det svinger. Men jeg er nået langt i min proces. Nu er jeg faktisk glad i min krop de fleste dage og er taknemmelig for min krop. Taknemmelig for alle de ting den beriger mig med, såsom at sende mig signaler om sygdom, stress, sult, mæthed osv. Jeg er sgu stolt af, hvad den er i stand til. Netop dén følelse får mig til at elske og respektere den, lige som den er. Det kan tage lang tid at komme hertil og det kræver øvelse. Jeg øver mig også stadig ind imellem.

Når du først begynder at give slip, er det lettere at hvile i dig selv. Du er god nok og du er aldrig alene – alle kender følelsen og har den fra tid til anden. Elsk din krop, vær glad for den og mind dig selv om, at den er lækker og den skal bære dig igennem resten af livet. Det fortjener DU og det fortjener ikke mindst, din krop.

Lad os sammen sprede budskabet! #duserudsomdugør ? Start i dag, ikke imorgen.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

One pot pasta i cremet tomatsauce med kylling og spinat