Ærtespirersalat med blåbær, feta, ærter og avokado

Vi er taget i sommerhus henover pinsen. Det er simpelthen så skønt at koble af fra storbyen med lange gåture, spil, tæpper, eftermiddagslure og om aftenen står den på grillmad og rosé. Igår aftes grillede vi asparges, culottesteg og dertil lavede jeg denne sommersalat, som tilbehør.

Salaten er frisk, syrlig og cremet på en gang. Der var tilbehør til fire personer og er lynhurtig at smække sammen. Her om sommeren går jeg mere væk fra grovere typer grønt som rødkål, grønkål osv., da jeg elsker at bruge sæsonens råvarer og bladgrønt, synes jeg bare er så fint i til en frisk sommersalat.

Ærtespiresalat med blåbær, feta, ærter og avokado

1 hoved hjertesalat eller 100 g babyspinat

1 bakke ærtespirer (ca. 25 g)

1 avokado

1 god håndfuld feta eller salattern (jeg skar min fra blok)

200 g ærtebælg

Massere af friske blåbær

Dressing:

1 spsk citronsaft

Lidt salt og peber

2 spsk olie

1 tsk honning

Fremgangsmåde:

Skyl din salat og ærtespirer. Snit hjertesalat fint. Bælg dine ærter og skær avokado i fine tern.

Bland dressingen og vend det med salat og ærtespirerne og de friske ærter.

Anret fint på fad med salat i bunden og top med avokadotern, blåbær og feta. Velbekomme.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Grov tærte med laks, spinat og hytteost