En grundopskrift på hjemmelavet müslibar

Frisk sommersalat med spinat, blomkål & edamame bønner – vendt i cremet dressing

Jeg drømmer mig tilbage til de sene grill-aftener med gode sommersalater og kold rosévin. Jeg kunne ikke vente, så for leden lavede jeg denne salat til os herhjemme. Salaten er frisk og kan nemt gå til et lækkert stykke kød eller fisk.

Jeg bruger ofte friske forårsløg i mine salater, da de ikke er nær så skarpe i smagen som almindelig løg. Min kæreste kendte ikke til edamame bønnerne, men jeg er selv helt vild med dem. De er super mættende og giver et lille bid til salaten. Udover det, så er de fyldt med protein og sunde fedtstoffer og fibre.

{ Frisk sommersalat med spinat, blomkål & edamame bønner, 4 pers. }

150g babyspinat
5 store buketter blomkål
2 forårsløg
2 dl edamame bønner

Evt. råsyltede rødløg er også lækkert at tilføje, hvis du har nogle stående.


Start med at optø edamame bønnerne og skyld spinaten godt. Snit forårsløgene i ringe og tag din blomkålsbuketter og snit dem meget tynde og fine – jeg brugte et mandolinjern. Vend alle ingredienserne sammen og lav nu dressingen, som derefter vendes med rundt.

Dressing

2 past. æggeblommer
2 spsk. æble-cidereddike eller lign.
1/2 spsk. dijonsennep
1/2 tsk. sukker
1 dl. god olivenolie
salt + peber


Pisk æggeblommer, sennep og eddike sammen med salt og sukker. Pisk herefter olien i, i en tynd stråle – smag evt. til med mere salt og peber. Velbekomme!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En grundopskrift på hjemmelavet müslibar