Annonce

Hjemmelavet müslibar

Hjemmelavet müslibar

Til disse hjemmelavet müslibar, er der taget udgangspunkt i Eat Natural‘s grundopskrift. Jeg var for nylig inviterede med til et event med virksomheden, hvor højdepunktet var at lave vores egne sprøde muslibarer. Jeg elsker disse slags events, hvor man selv skal tage del i kreationerne.

Jeg vil så gerne dele grundopskriften med Jer, da den var super nem at gå til! Jeg vil anbefale at lave dobbelt portion, når man er igang. Fem til seks af disse sprøde barer forsvinder altså rimelig hurtigt – jeg taler af erfaring, haha.

Hjemmelavet müslibar uden kondenseret mælk

Søger du på nettet efter den perfekte opskrift, vil der komme et hav frem. Der er så mange at vælge imellem og det kan være en jungle. Men i dag deler jeg – hvis jeg selv skal sige det – verdens nemmeste muslibar opskrift. Alt skal blot vendes sammen efter siruppen er varmet op. Det er nemlig det der skal få ingredienser til at hænge sammen.

OBS! Det er ret vigtigt, at du bruger sirup til at holde sammen på ingredienser, da honningen ikke har samme effekt. Ihvertfald ikke i denne opskrift, men jeg ved at det kan lade sig gøre ellers. Men jeg har afprøvet med honning, men de skiller fuldstændigt fra hinanden.

Muslibar med choklade

Som tidligere beskrevet, kan du variere med lige præcis de ingredienser du elsker. I den hjemmelavet myslibar, som er på billederne er der bl.a. anvendt havregryn, kokos og chokolade i. Men er du mere til en kombination med cornflakes og chokolade, kan du lave det. Så nu kan du næsten regne ud, at en hjemmelavet müslibar bestemt ikke er kedeligt, fordi man netop bare kan komme de ingredienser man elsker mest, i massen. Men et lille tip herfra – udelad endelig ikke nødder, de giver nemlig en skøn struktur og sunde fedtstoffer. Men anvend fx mandler eller hasselnødder, hvis du hellere vil spise dem fremfor fx peanuts.

Lyder det ikke bare nemt? Du skal egentlig blot holde dig til opskriftens mængder, og der fra selv vælge indholdet. Det er jo ret dejligt hvis man foretrækker noget, frem for andet. Er du mere til chokoladebarer, kan du prøve denne opskrift.

Få en simpel opskrift på müslibar uden honning her:

Hjemmelavet müslibar

Hjemmelavet müslibarer

En grundopskriften på nemme og lækre velsmagende hjemmelavet muslibar. Jeg vil anbefale at lave dobbelt portion, når man er igang.
4,38 fra 29 stemmer
Antal: 6 Stk
Forberedelse5 minutter
Tilberedelse15 minutter
I alt20 minutter

Ingredienser

  • 40 g nødder (fx mandler, chiafrø, solsikkekerner, peanuts osv.)
  • 40 g tørret frugt (fx æbletern, kokos, rosiner, dadler osv.)
  • 20 g grovvalsede havregryn* (eller speltflager, cornflakes, mm.)
  • 40 g glukosesirup
  • 20 g mørk chokolade* (kan udelades)

Køkkenudstyr

  • Lille form

Fremgangsmåde

  • Opvarm ovnen til 130° varmluft.
  • Når du har vejet de forskellige ingredienser af, som du ønsker i dine müslibarer, blander du de dine tørre ingredienser sammen først (undtagen chokolade, hvis du vælger at komme det i barerne).
  • Varm hurtigt din glukosesirup op og hæld den henover de tørre ingredienser og rør godt sammen, så det bliver fordelt godt. 
  • Rør herefter din chokolade i og masser din masse ned i en lille form (vi brugte små engangs aluminiumbakker), men en silikoneform eller lign. beklædt med bagepapir vil fungere fint.
  • Barerne bages i ca. 15 minutter, men hold øje. De skal gerne blive lettere gyldne på overfladen.
  • Lad barerne afkøle og skær dem i ønsket størrelser. 
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Sunde muslibarer

Ovenfor fandt du altså en opskrift på muslibar, som er sødet med glukosesirup, hvilket fungerer super godt når man gerne vil have en meget sprød bar. Men det er også muligt at lave en version, uden glukose. Jeg har en opskrift der er lavet uden raffineret sukker, som du kan se nærmere på lige her. De er stadig med chokolade, men der kan du altid vælge en mørk chokolade eller en sukkerfri variant at komme i.

Serveringsforslag

  • Pak dine små sprøde barer ind i madpapir, sno en sløjfe omkring og kom den i dine børns madpakke. Jeg er sikker på de vil elske dig for det – faktisk kan du også tage dem med i køkkenet for at lave dem. De er som sagt verdens nemmeste!
  • Pak dem i til en lille picnic, hvis du planlægger en tur ud i naturen med madpakker eller termokanden med kaffe.
  • Nup en bar med på farten – enten som et mellemmåltid eller efter en træning. Det er en god måde at få lidt gode kulhydrater på, i form af korn og tørrede frugter.
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 980
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

29 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments