Souls, København

Grønkålsfalafel forklædt som vaffel + ærtedip og salsa

fullsizeoutput_26a7
Så blev det tid til at eksperimentere lidt med vaffeljernet igen. Denne gang blev det til nogle grønkålsfalafel, som vafler. Min gode veninde Elisa og jeg er begge glade for falafler, men vi ville gerne prøve dem i en ny version. Vi kastede os derfor ud i falafler forklædt som vafler. Som en lille ekstra ingrediens, prøvede vi at tilsætte grønkål, for at få lidt mere grønt ind i frokosten. Udover den gode smag fra grønkålen, så gav det også en virkelig flot farve.

Vi lavede fire vafler, da vi så også havde til madpakken dagen efter. Sådan en mætter ret godt, når den spises sammen med noget andet. Vi lavede en frisk tomatsalsa og ærtepuré til, og blev var virkelig lækkert.

{ Grønkålsfalafel vafler, 4 stk }

1 dåse kikærter
1 æg
1 lille løg
1 fed hvidløg
2 tsk. spidskommen
1 tsk. Gurkemeje
1 tsk. karry
1 dl havregryn
2 håndfulde grønkål
1 spsk. citronsaft
1 tsk. bagepulver
1 spsk. olivenolie
salt og peber
kokosolie eller rapsolie til stegning


Kikærterne drænes for vand og hældes i en skål, hvor det stavblendes med de øvrige ingredienser. Dejen skal blive ret tyk. Varm dit vaffeljern op. Hæld to store spiseskefuld falafeldej på.

Pas på med at bruge for meget dej, da det så vil løbe ud af siderne på vaffeljernet. Lad dem bage i ca. 5 minutter til de er let gyldne.

Opskrifterne på salsa samt ærtepuré finder du under billedet.

Tomatsalsa
2 blommetomater
1 rød peberfrugt
2 Forårsløg
1 spsk. olivenolie
1 tsk. citronsaft
salt og peber


Hak tomater, peberfrugt og løg fint og bland med olie, citronsaft og smag til med salt og peber.

Ærtepure
200 g optøede ærter
2 spsk. skyr eller cremefraiche
1 fed hvidløg
¼ løg
2 tsk. citronsaft
salt og peber


Blend ærter, skyr, hvidløg, løg og citronsaft og smag til med salt og peber.

TAK, FORDI DU LÆSER MED ♥

Følg også gerne med på min Facebookside, eller Instagram og Bloglovin

Kærligst Maria Charlotte

   

2 kommentarer

  • Jane Oelke

    Hvad svarer en dåse kikærter til, i forhold til dem man selv udbløder ? mvh Jane

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marialotte

      Hej Jane,
      Jeg har hørt man siger, at 1 dåse kikærter svarer til 100 g tørre kikærter.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Souls, København