Min oplevelse: Yin Yoga & akupunktur i kombination

Hjemmelavet müslibarer uden sukker

Jeg har længe haft i tankerne at lave en müslibar uden sukker og en bar, hvor jeg ved 100% hvad den indeholder. Jeg elsker at snacke noget lækkert om eftermiddagen til min kaffe eller nuppe en raw-protein-müsli-energi-kald det hvad du vil-bar, som et mellemmåltid. For noget tid siden kastede jeg mig ud i disse müslibar.

Det er så nemt lige at købe en på vejen og det vrimler med dem på alle kaffebare, butikker og supermarkeder og ofte er de fyldt med sukker og andet skidt. Jeg har i denne bar brugt naturlige ingredienser og alt sammen noget, som kan købes i de større supermarkeder.

Disse barer er fyldt med gode kostfibre, sunde fedtstoffer samt fuldkorn, som blandt andet er med til at holde et stabilt blodsukker. Sådan en bar vil være perfekt som en snack før/efter en fysisk aktivitet eller bare som en eftermiddagssnack.

For at barerne kan hænge sammen bruger jeg fibersirup clear, som er en slags sirup lavet på plantefiber. Den påvirker ikke blodsukkeret i samme retning, som almindelig sirup gør. Den har en god egenskab i bagværk, da den gør müslibaren sprød udenpå og blød indeni. Du kan også erstatte denne sirup med f.eks. ahornssirup, honning eller lignende, og evt. lidt mindre – men så skal du også være opmærksom på sukkerindholdet.

{ Hjemmelavet müslibarer uden sukker, 10 stk }

1 dl mandler eller andre nødder
1/2 dl sukrin (kan evt. undlades)
2 dl havregryn (glutenfri, hvis du ønsker dette)
1 dl kokosmel
1/2 dl kokosfibermel
100 g fibersirup clear
1 tsk kanel
40g mørk chokolade eller 70%
1 knivspids salt
lidt vaniljepulver


Opvarm ovnen til 200 graders varmluft.

Hak mandlerne samt chokolade fint og hæld i en skål sammen med kokosmel, kanel, havregryn, sukrin, salt, vaniljepulver og kokosfibermel. Rør det det godt samen og tilsæt fibersirup. Masser det hele godt sammen til det har en fedtet masse.

Brug en bageform beklædt med bagepapir og tryk massen godt ud, til den er ensartet i overfladen. Jeg brugte en rugbrødsform.

Bag i midten af ovnen i ca. 15 minutter. Tag massen ud og lad den afkøle, inden du skær til barer.

TIP: Jeg opbevarer mine i en tætsluttende beholder.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min oplevelse: Yin Yoga & akupunktur i kombination