Annonce

Asiatisk nudelsalat

Asiatisk nudelsalat med spidskål

Asiatisk nudelsalat er en af mine nye yndlings salater, når det skal være både nemt, simpelt og stadig spækket med smag og tekstur. Det er en salat, hvor man kan spæde til med ekstra fyld i form af både grønt og kød, kylling eller tofu. Lige nu er salaten her nemlig en vegetarisk udgave.

Jeg elsker en dejlig salat, som stadig har lidt bid og mætter mig. Denne asiatisk salat med nudler er et godt bud på, hvad jeg mener. Du kan spise salaten med kolde nudler eller varme nudler, fordi salaten fungere godt, både kold og varm. Dog kan kålen godt klaske sammen, hvis nudlerne tilsættes når de er helt varme. 

Asiatisk nudelsalat med spidskål

Nudelsalat

Asiatisk nudelsalat smager vidunderligt. Her får du en simpel opskrift på en god salat med nudler med fuld knald på smag og lettere spicy dressing.
4,88 fra 8 stemmer
Antal: 2 Personer
Forberedelse5 minutter
Tilberedelse10 minutter
I alt15 minutter

Ingredienser

  • 250 g nudler
  • 4 stk forårsløg
  • ¼ stk lilla spidskål
  • ¼ stk spidskål
  • 4 stk gulerødder
  • 150 g edamame bønner
  • 1 bundt friske koriander
  • 100 g saltede peanuts*

Dressing

Noter

TIP: Kan nydes, både kold og varm. Velbekomme!

Fremgangsmåde

  • Kog nudler i følge pakkens anvisning i letsaltet vand. 
  • Snit forårsløg og begge kåltyper fint og kom det i en skål. Skræl gulerødder og snit dem på langs. 
  • Kom kål, forårsløg og gulerødder i en skål og tilsæt edamame bønner, halvdelen af korianderne og halvdelen af peanuts.
  • Riv ingefær og hvidløg fint. Pres saften fra limen. Lav dressingen ved at røre alle ingredienserne sammen.
  • Vend dressingen rundt med salaten – nænsomt, så den kålen ikke klasker sammen. 
  • Anret i en skål og top med resten af korianderne og saltede peanuts. 
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

En simpel opskrift med nudler der mætter!

Asiatisk nudelsalat, vietnamesisk salat, eller bare asiatisk salat med nudler? Kært barn, har mange navne. Kald den hvad ud vil – det bliver den nemlig ikke ringere af. Salaten her er nemlig virkelig fantastiske, spækket med grøntsager og smag fra en skøn dressing der passer helt perfekt i til andre asiatiske opskrifter.

Alle grøntsagerne er vendt med nudler og en frisk soya-lime-dressing, der får det hele til at gå op i en højere enhed. Til sidst toppet med knasende og saltede peanuts og friske koriander. I denne nudelsalat får du også en masse dejlige sprøde og friske grøntsager: Fintsnittet kål, mættende edamame bønner og gulerødder. Man kunne også snildt tilsætte fx sukkerærter eller agurk for ekstra sprødhed og grønt.

Asiatisk nudelsalat

Asiatisk nudelsalat med lime og koriander

Vegetarisk nudelsalat 

Nudelsalaten er vegetarisk og du kan dermed bruge opskriften som en basis opskrift og derfra bygge på. Det er smart med sådanne opskrifter, fordi du så har en god salat der står formidabelt alene. Men hvis du så til gengæld lyst til mere fylde, kan du spæde til med skiver af fx and, oksekød eller kylling. Vil du forblive i det vegetariske køkken, er tofu en oplagt ingrediens at tilføje. 

En anden ret med nudler, der er lavet efter metoden “one pot”, som er nem at lave, synes jeg du skal besøge, hvis du er glad for nudler og grøntsager i kombination.

Min opskrift på wok med nudler og grøntsager er nemlig spækket med grøntsager og er vendt i den skønneste peanutdressing og toppet med skiver af mango. En sand verdensklasse smagskombination, hvis du spørger mig. Du kan også gå direkte til min opskrift på mangosalat. Den er virkelig god. Ellers kan du med fordel tjekke alle mine opskrifter med nudler.

Den perfekte spicy dressing til asiatisk salat

Dressingen for en nudelsalat er vigtig. Nudler smager nemlig i sig selv ikke af så meget. De suger desuden også væske til sig, så det er bedst hvis der er nok dressing. I min dressing har jeg blandt andet frisk revet ingefær, hvidløg, lime og soya. En god kombination af det salte, spicy, syrlige og søde. 

Soya er også godt at bruge i dressinger til de astistiske salater. Soya har jeg fx også brugt i en af mine andre sprøde salater, der er inspireret af det asiatiske køkken –  nemlig i min opskrift på asiatisk salat med soyamarinerede kylling. Her har kyllingen nemlig ligget og trukket smag i nogle timer. Salaten er ikke med nudler, men det kan naturligvis tilsættes. Og for at blive i det asiatiske køkken, vil jeg også slå et slag for min opskrift på thai salat med and – en virkelig simpel salat med kål og tynde skiver af stegt and. Den er også med en soyamarinade. 

Følg gerne med på i nyhedsbrev, på Facebook og Instagram

Følg endelig også med på mine sociale medier, fx på min Facebook-side og min Instagram – her deler jeg dagligt inspiration til nem hverdagsmad. Du kan også tilmelde dig mit nyhedsbrev, hvor jeg hver lørdag sender en madplan ud.

opskrift på Asiatisk nudelsalat
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 980
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments