Vafler med smag af kokos

Mad & Kaffe

Det er weekend lige om hjørnet og en brunch er altid god at starte ud med, en lørdag morgen. Jeg vil derfor komme med en lille anbefaling, om et virkelig lækkert sted.

For en lille uges tid siden, inviterede jeg min veninde på Mad & Kaffe, hvor vi spiste en lækker brunch efter hot yoga, på Vesterbro. Jeg er altid så sulten efter en omgang yoga, så det var rigtig lækkert med en brunch.

Konceptet omkring brunch er virkelig smart hos Mad & Kaffe, da det eneste du skal gøre er at afkrydse om du vil have tre (78,-), fem (120,-.) eller syv (148,-) små retter. De rigtig mange lækre ting at vælge imellem, så det er svært at bestemme sig. Der er forskellige kategorier, som man kan vælge imellem: grønt, mejeri, bageri, fisk & kød samt “jeg må godt i dag”, som er de søde sager.

De har også lækre friskpresset juice og kaffe i alle afskygninger. Udover morgenmad, laver de også frokost hvor der både er burgere, sandwiches, smørrebrød, salat og andre lune retter. Jeg skal helt sikkert prøve noget af deres smørrebrød, næste gang jeg kommer forbi.

Jeg kan varmt anbefale stedet, men kom i god tid til morgenmaden, da det er meget populært sted og derfor også fyldt med mennesker.

Adresser: Sønder boulevard 68, 1720 København V, åbent alle hverdage fra: kl. 8:30?20:00 Tyrolsgade 6, 2300 København, åbent alle hverdage fra kl. 8:30?21:00.

God weekend // Maria Charlotte

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vafler med smag af kokos